Baby blues

Mulletin

Normalt er jeg en glad og tilfreds mor, men uha, der har lige været nogle ret mørke dage (læs:aftner) hvor jeg bare havde lyst til at forlade matriklen for ikke at se mig tilbage. Det var som om jeg selv var helt forsvundet, og det bare var min krop, der var brug for. Og kroppen var så træt at den næsten ikke kunne sove. Og ungerne... ja, man kunne næsten finde en salgsannonce på Ebay.

Men så efter en god dag herhjemme, hvor manden knokler med at istandsætte stuen, hvor jeg fik en god formiddags lur helt alene hjemme, hvor vi var til julehygge i den stores børnehave, hvor frikadellerne var sprøde og hvor der er Dirty Dancing i tv - ja, så er det som om jeg er ved at vende tilbage til kroppen - og min sjæl er også med.

Så det er nok bare et spørgsmål om at give alting tid - det skal nok gå over... 

Tags:

Kommentarer til Baby blues

  • kiwimor

    Puhhhh, jeg sidder og tænker " I know, i know"

    Det er ikke sjovt, når man er så udbrændt.. Og du kan tro jeg ved hvad du snakker om..

    Jeg er mor til 5 børn.. de er 15, 15, 13, 9 og 1 år. Vi bor i en mega lille lejlighed på 70 kvm. De dage hvor det hele bare er kørt i en spids tænker jeg dem alle sammen hen hvor peberet gror ;)

    Men som du siger, så når man har sundet sig lidt er ungerne jo rigtig dejlige og jeg kunne ikke forestille mig hvordan mit liv ville være uden dem alle sammen..

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld