Billigt Bryllup

Cammillen

Er der nogen der har formået at holde et bryllup på ca 50 personer til under 30.000 kr??

Min kæreste og jeg overvejer at blive gift, og jeg er ikke til det helt store. Dvs jeg har ikke noget imod at min brudekjole bliver købt på den blå avis, eller at kagen bliver lavet af tanten istedet for hos en konditor, eller en dj/bandet bliver skiftet ud med musik fra en bærbar tilsluttet et anlæg. Maden må gerne være bestilt udefra fx fra Det Sunde Køkken, hvor man blot bestiller en masse forskellige sunde retter serveret med kylling og græske frikadeller, istedet for gourmet-mad.

Lokalet må der også gerne spares på.

Ringene må der også gerne spares på.

 Er der nogen af jer der har klaret en sådan opgave...  Med succes? :)

Lad høre.

PS. Har lige indsat et lille fastelavns billede af min efterhånden store pige på 11 mdr :)

Knus

Mille"Kan du gætte hvem jeg er "... :)

Tags:

Kommentarer til Billigt Bryllup

  • Linselouise

    Vi holdte den mest fantastiske bryllupsfest for ca. 35 mennesker og det blev i nærheden af 15000kr, så det kan altså lade sig gøre :)

    Bryllupsringene var vores forlovelsesringe og min brudekjole købte jeg på Ebay til 1000kr. En skøn maxi-kjole i forskellige farver. Indbydelserne lavede jeg selv, det samme med pynt til bordet.

     Vi blev gift på rådhuset og festen blev holdt i svigerforældrenes baghave. Vi fik lækker buffet udefra, en masse godt og blandet. Desserten bestod af bryllupskage fra den lokale bager. Af drikkelse og godter havde vi været i Tyskland og handle ind.

    Og selvom vi ikke havde brugt hele vores opsparing på et kæmpe marengsbryllup, havde vi den mest romantiske dag nogensinde, og der var ikke sparet på noget :)

    Dagen efter kørte vi på bryllupsrejse i svigerfars bil; en super fantastisk fisketur i et smukt sommerhus i Sverige.

    Det er absolut ikke pengene der gør et bryllup helt specielt og fantastisk, det er dig, din mand og jeres gæster :)

    ps. sikke en lækker lille pige med klovnenæse :)

  • arthur

    Så kunne jeg også godt finde på at blive gift, hvis man kan gøre det for rimelige penge... Linselouise, det lyder da som en fantastisk måde at gøre det på! Dejligt!

    Sikke et herligt fastelavnsbillede!

  • liam

    flere stedet kan man lege lokaler for 1500 kr.. købe noget buffet udefra. og selv supplere lidt op til det.. ved selv at lave en masse deller. osv.   køb sodavand øl chips og ligenere på tilbus.

    kage kan man selv lave hvis man er en smule kreativ.  og mange sælger deres kjoler billigt ellers må du på tilbus jagt :)

    held og lykke med det

  • Linselouise

    -og hvis i vil have en flot og lækker kage til billige penge, så kender jeg en pige på Amager som laver de smukkeste kager til ingen penge :) bare sig til så sender jeg dig hendes hjemmeside!

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld