Den gode nok forælder
Nu skrev jeg sidst om at være den forælder, som man selv gerne ville have haft. At det er en af de bedste råd til forælderskabet. Samtidig tænker jeg, at det der vigtigt at pointere, at det ikke betyder, at man skal være den perfekte forælder!
For når vi tænker rigtig grundigt på, hvordan vi gerne ville have set vores far eller mor som rollemodel og omsorgsgiver, vil det forhåbentlig være som en, der var og er menneskelig. Den gode nok forælder og den gode rollemodelsforælder er jo et menneske, der tør vise sine børn, at alle kan begå fejl - og komme igen. At alle kan have brug for ½ time alene på sofaen - og komme igen. At alle kan være kede, glade, begejstrede og neutrale - og at det er helt fint. Den forælder, man gerne selv ville have haft skal jo helst være en forælder, som har lært en at rumme og tackle det, der er svært og surt - og det der er skønt og godt. Begge dele elementer i livet i Lidenlund, så at sige.
Den gode nok forælder - og den forælder, vi gerne selv ville have haft - er jo ikke en serviceforælder, men en, der har lært os at turde gå ud i livet med hovedet højt og selvværdet i orden på den fede måde. Det er den forælder, der har lært os, at selv om det er svært at lære at gå, spise, cykle osv., så kan vi gå mestre det, når vi bare giver os selv tid, tålmodighed, støtte og tiltro.
Derfor handler det om, at turde kende sine egne behov, sætte ord på tanker og følelser og handlinger og sige fra og til, støtte og have tiltro. Og det handler ikke om, at være slank, rig, rigtig, evig glad, servicerende, købende eller altid at sige JA. Det handler om at støtte alle og give alle plads.
Barselscoachen