Desperation!!! - HJÆLP MIG/OS!!!!
Vi fik allerede tidligt efter William var kommet til verden konstateret af de 'kloge' at han er et omsorgs-barn! Forstået på den måde, at han har brug for megen omsorg, struktur og ikke store forandringer!
Ehmmm...
Hvordan undgår man lige de store forandringer når man flytter?!
Nåh - men for at skære det lidt ud i pap, så pakkede jeg hans værelse ned som det sidste i den gamle lejlighed!
Dagen vi kom herned, der gjorde vi det kendt på hans værelse... Vi var derinde sammen med ham og hyggede derinde - gjorde det til noget rart! Nu har vi fået alle hans ting op - så det er kendt og 'gammelt' derinde!
Samt vi har leget med ham derinde, siddet og læst, sunget, nusset osv derinde!
De første par dage puttede han sig bare til at sove - der var INTET!
Men her de sidste 3 dage, har været et ragnerok! Han bliver SÅ ked af det, og tjah, jeg aner sq ikke helt hvad jeg skal gøre! Jeg bliver så ked af det oxo - er lige ved at græde, for jeg HADER at lade ham stå der og kigge udover sengen og kalde!
De sidste 2 dage har jeg taget ham op igen og siddet med ham, indtil han er faldet i søvn - men det er jo ikke løsningen?!
I dag tog det ca. 45 min for ham at falde i søvn! Og han var bare TRÆT da vi lagde ham ind..... Men han rejste sig så op konstant og kaldte! Vi gik derind hver 5. minut - som det foreskrives og puttede ham! Jeg sang for ham, aede osv - men not om det virkede!
Vi har samme problem nu om natten - ved ca. 4 tiden, hvor han vågner og virker skræmt! Det ender så med, at vi tager ham ind til os - hvor han så falder i søvn. . . men det er jo ikke vejen frem?!
Vi har vågelampe, som er hos ham!
HVAD KAN VI GØRE?!
Vi er vitterlig desperate og vil gøre hvad som helst! For at hjælpe William! Det er hårdt at se og høre på. . . . . Føler mig ussel, fordi jeg 'bare' går! :o(
Kram herfra
Kommentarer til Desperation!!! - HJÆLP MIG/OS!!!!
-
- Mona
- 8. jan. 2008, 9:23
Pyha, det er ikke nemt. Jeg synes jeg kan genkende problematikken - det grædende/kaldende barn, der står op i tremmesengen. Og jeg kan heller ikke holde til det - det gør bare ondt helt inde. Men jeg tror I gør det rigtige ud fra hvad jeg selv har erfaret. Hold fast i hyggestunderne på det nye værelse og hjælp ham med at falde i søvn. Og så giv ham da lov at få den ekstra tryghed det er at komme over i mors og fars seng og mærke varmen - han har tydeligvis brug for det. Jeg tror det er en periode, der går over af sig selv, når alt begynder at lugte lidt af hverdag og tryghed igen.
Held og lykke,
Kh. Mona
-
- Tinefebruar
- 28. jan. 2008, 22:31
Da vi flyttede med to børn på 19 mdr og 1½ mdr. Lod vi for det første vente i en måned før Palle igen begyndte i dagpleje. Men så vidt jeg husker bliver William ikke passet endnu.
Vi har også haft søvn problemer. Vi valgte, at lade Palle falde i søvn i sin egen seng, men tage ham indtil os, når han vågnede. Det er jo ikke forkert at tage sig af sit barn, når det er utrygt. Men pyh, det har været hårdt ved vores privatliv. Hvis vi skulle snakke eller have sex skulle det ske mellem kl. 21.00 og 23.00, for det var de eneste timer, hvor vi kunne bare regne med lidt ro. Og hvor tit tror dui så lillesøster vågnede lige der?
Nå, men det går altsammen. Lad være med at tro, det bare er en fase, så bliver du bare skuffet. Accepter at han har brug for at sove hos jer, det er langt det nemmeste. Ved godt det er svært, men det hele bliver bare for surt, hvis du uden søvn og alt mulig andet også skal vire frustreret over det.
Prøv om du ikke kan glæde dig over, at du i det mindste kan falde i søvn med din mand.