Et juleblik
Hvornår er det egentlig rigtig rigtig jul? Hele d.24. december? Når man spiser julemad? Når man pakker gaver op? Når det er overstået?
Jeg oplevede et koncentreret helt igennem fantastisk stik af jul i går aftes, mens vi gik rundt om juletræet og sang Et barn er født i Bethlehem. Mens vi gik der og sang, fik jeg øjenkontakt med min søn Alfred på 3 år. Han så mig længe ind i øjnene, mens vi gik - og der var bare noget i hans blik, der fik mig til at føle noget varmt, trygt, saligt og sandt. Dér i det øjeblik, i de ca. 30 sekunder det stod på, oplevede jeg essensen af jul - i min søns juleblik. Jeg var ikke i tvivl om, at han følte julens sande ånd sammen med mig.
Kommentarer til Et juleblik
-
- SarahElinesMor
- 25. dec. 2007, 14:32
Åh hvor lyder det til i havde en god aften. Du må være MOR med stort hjerte..
Fortsat Glædelig Jul
Knus Trine
-
- Mona
- 25. dec. 2007, 20:46
Hej Mulletin,
hvor er det bare godt ramt med den der følelese - det er fantastisk, og jeg ved lige, hvad du mener. Vi sluttede af med "På loftet sidder nissen" for min søns skyld, for dén kender han og han dansede og sang - og så var det gavetid!
-
- Mamilicious
- 28. dec. 2007, 19:10
Årh fik helt kuldegysninger da jeg læste din blog, kan nemlig lige forestille mig den følelse, om nogen år med min søn, nu skal han lige blive 1 år først.