Hold jul mens det er jul

annegrethe

Min jul har det med at udvikle sig til een lang transporteren sig selv og familien frem og tilbage. Alle hiver i en - "kommer I ikke hen og besøger farmor i julen?" og man vil jo nødigt skuffe nogen. Så vi tager også hen til farmor i julen ... og til resten af familien, som også ønsker et besøg.

Det er selvfølgelig rart, at der er mange, der gerne vil se en i familien, men det kan hurtigt blive så meget, at man ikke får slappet rigtigt af i julen. Jeg vil overveje at sige nej tak lidt flere gange næste år. 

Tags:

Kommentarer til Hold jul mens det er jul

  • Mona

    Hej annegrethe,
    julen kan nemt blive til det rene stress og jag hvis ikke man passer på - jeg er begyndt at sortere ligesom dig, for jeg orker ikke at sidde og stirre på uret, når jeg er afsted, for at holde øje med, hvornår jeg skal til det næste arrangement.
    Det handler om nærvær - om at være til stede der, hvor man er, også mentalt. Så jeg tror du er på rette vej til at få en afslappende jul. :-)

    Kh. Mona

     

  • katzy

    Ang. julestress: Kan ikke rigtig følge jer. Det er da superfedt at se dem, man ikke ser så ofte i det daglige....jeg har selv sendt en hel stak sms'er for lige at snakke med folk, jeg ikke har set længe, inden jul. Derudover synes jeg nærmest tiden står stille mellem jul og nytår, fordi alle er afsted til julefrokoster med familien, så det føles i sidste ende helt ensomt, hvis man ikke selv pukler rundt...lidt kringlet forklaret, men håber I fortår min pointe.  

  • kys-livet

    jeg synes også vores juledage er lige lovlig pressede - fra d 22 og til og med d 26 er vi i byen hver eneste dag...synes faktisk det er lige lovllig meget....men synes heller ik man ka være bekendt at sige nej jo.

    ka godt li julehygge og være sammen med familien og sådan....men synes godt det ka blive lidt for meget så mange dage i træk.

  • BenteM

    Julen ender alt for tit som en stress-faktor istedet for det, den skulle være: En afslappende tid sammen med dem, man holder af. Hjemme hos os har vi valgt at sige, at vi holder juleaften (og ingen arrangementer før!), og så må dem, er har lyst komme forbi. Så er der to arrangementer med familierne på begge sider i juledagene - og det er så det.

  • Linemathias

    Hjemme hos os er 1. juledag årets bedste dag!! Hvorfor? Fordi vi inviterer ikke nogen gæster og vi tager ikke nogen steder!Sidste år lykkedes det mig endda at holde pc'en slukket hele dagen (gør det igen i år!!) .

    Vi går rundt i nattøj det meste af dagen, og nogle af os kommer måske ikke engang i tøjet eller i bad, og ved i hvad? Det er så dejligt!!

    Sidste år inviterede svigermor os til 1. juledag (og var jeg gal?!) men vi fik det heldigvis lavet om til en anden dag.

    Jeg ville ikke opgive den dag for noget! Og det er så skønt for ungerne at kunne være hjemme og lege med deres ting, spise når de har lyst (næsten) og bare hygge med mor og far.

  • annegrethe

    Jeg synes Linemathias rammer det ganske godt ind; det med at gå i nattøj hele juledag, er vel det der er lykken i julen... og hvorfor så det? Fordi børnene mest af alt har lyst til en juledag hvor de kan lege med deres nye legetøj, som de fik om aftenen. Det er da synd for børnene at hive dem afsted juledag, når de mest af alt har lyst til at lege med deres julegaver.

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld