Hvad folk siger til gravide...

Cissdur

Nogen gange bliver jeg lidt overrasket. Som da en dame, jeg kun lige har mødt siger: "Så stor som du er, er du nu sikker på, at der kun er en?" (Kan oplyse, at jeg ligger fuldstændig gennemsnitlig på kurven og har lagt totalt 7 kilo på mig nu, da der er 4 1/2 uge til termin...Ok, jeg var ikke lige en sylfide fra før, men alligevel) Og så slipper hun ikke temaet, men tværer rundt i, hvor stor jeg er, at det sikkert er en stor unge osv i lang tid.

Og en dame på job plejer at møde mig med et stort smil og en kommentar om mavestørrelse el. lign. Hun mener absolut ikke noget ondt med det, synes bare det er fint og positivt, men jeg snakkede med hende, og jeg tror, hun blev klar over, at jeg ikke satte så stor pris på de kommentarer. - Jeg føler mig lidt flodhest fra før, og jeg synes ikke, det er så morsomt hele tiden at måtte høre, hvor enorm alle andre også synes, jeg er...

 Men den bedste kom nu alligevel fra min gamle Bedstemor - som vel ikke helt havde fået med sig, at jeg var gravid. Vi spiste en bedre middag og den sluttede med is til dessert - og den tid det tog at spise desserten, brugte damen på at belære mig om, hvor tyk man bliver, når man spiser for meget is, og hvor galt det er, at spise is, hvor vigtigt det er at passe vægten osv. I efterkant må jeg le lidt, men lige der og da vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle sige...

Hvad med jer andre? Er det det samme overalt? Og er der nogen som har nogen gode måder at få folk til at forstå, at man måske ikke lige sætter pris på de kommentarer uden at være uforskammet?

Kommentarer til Hvad folk siger til gravide...

  • Anna-Jonas

    Det er værre, når folk spørger til "graviditeten", når ungen ligger i barnevognen. Oplevede jeg efter fødslen af min store dreng.................der var en rengøringsdame på min skole, der spurgte om jeg da ikke snart skulle føde.................Øhhhhh..............what?? Hvad tror du lige jeg vader rundt med, her i barnevognen. Der blev jeg sgu' noget fornærmet, og motiveret til at tabe mig.:-)

  • liam

    ja folk har mange kommentarer..

    med liam fik jeg os hele tiden afvide om jeg var sikker på der kun var 1. for jeg var godt nok stor af en 1 gangs fødene. ja okay. endte med at tage 9 kg på. og det sad lige på maven..

    denne gang får jeg konstant afvide hvornår HAN kommer.. jamen jeg venter altså en pige. fordi jeg igen har en drenge mave.. folk tror ikke på det er en skrøne.  og så får jeg afvide at jeg ikke er så stor af en 2 gangs fødene.. jamen helt ærlig.. skal der hele tiden være noget ivejen. istedet for bare at side nøj en flot mave. for ja det sider igen lige på. og med 5 uger til termin har jeg taget 6 kg på.

  • Michella80

    Du skal bare sige:Ja jeg er gravid hvad er din undskyldning og klappe folk på maven med et smil eller Ja jeg taber det igen inden så længe. Hvad er din plan?

    Hi hi. Jeg har sagt begge dele med et grin på læben og så må folk tage den eller lade være for ja det er mega hårdt hele tiden at høre på at man er stor. Og jeg tog ikke mindre end 16kg på

     

  • Trinehw

    ja folk sagde "skal du nu spise igen"? osv. ment sjovt fra dem - synes ikke det var sjovt - og blev sgu meget ked af det - det forgik på mit job, og sagde til min chef at jeg faktisk blev ked af det, da min selvtillid ikke var stor, fordi jeg synes det var hårdt at blive "tyk" - det stoppede heldigvis . men føler med dig :)

  • lion

    Ja, jeg hørte tit den sidste måned inden termin, at jeg var rund om der ikk var 2.

    Jeg har sagt til en på mit arbejde at hun var flot gravid, for hun havde kun fået en flot rund mave.

    Jeg ville nok være lige så uforskammet som dem., og kommer med en mindre pæn kommentar.

  • Cissdur

    Tak for alle svarene!

    Ja, kommentarer efter fødslen må jo være endnu værre. Man skulle jo ellers tro, at folk forstår, at det tager noget tid at blive sig selv igen efter mange måneder som flodhest...

    Det mest utrolige er jo egentlig, at de som kommer med kommentarene stort set selv er mødre!

    Helt enig med dig Liam, at det er egentlig utrolig at folk hele tiden skal lede efter fejl og mangler -samt bedømme kønnet udfra mavefaconene, for det passer jo bare slet ikke... 

    Begynder næsten at spekulere på, om det skyldes misundelse...

    Jeg er desværre ikke god til at svare med samme mynt. Det bliver som regel til, at jeg bare lader som ingenting, men det kan godt være, jeg bare må til at tage mig sammen, for jeg synes virkelig ikke, det er morsomt nu når selvbillede og selvtillid er i kælderen...

  • K.C.G.

    Nogle mnsk tænker sig ikke om.. At de sårer folk med deres kommentarer.. Det bedste er, når de snakker som om man ikke er til stede... :)

     

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld