I lægens hænder

helora

En af mine venner gjorde mig i går aftes opmærksom på følgende link:

http://www.berlingske.dk/article/20090613/ilaegenshaender/706130040/

til en artikelserie han har været med til at skrive. Jeg vil advare om, at det er meget barsk læsning og at jeg efter at have læst den, måtte gå en tur ud på terrassen med tårer i øjnene og med rystende hænder tænde en smøg (jeg har ikke røget en cigaret i et år).

Jeg vælger alligevel at risikere at ødelægge jeres dag ved at gøre opmærksom på historien om en lille 14 måneder gammel dreng, der mistede livet pga. læger, der ikke tog drengens forældre alvorligt. Jeg gør det vel fordi jeg i bund og grund mener, at denne historie handler om, at vi er alt for autoritetstro overfor sundhedsvæsenet, nok fordi vi ikke har nogle alternativer og at det altid er lægerne, der står med det sidste ord.

Jeg er bare af den overbevisning, at vi, i de situationer, hvor vores mavefornemmelse fortæller os, at der er noget alvorligt galt med os selv eller vores kære, må forfølge denne mavefornemmelse indtil vi bliver taget alvorligt.

Jeg håber så inderligt, at jeg tør, hvis det, Gud forbyde det, en dag skulle blive aktuelt. Tør I???

Tags:

Kommentarer til I lægens hænder

  • Milka

    jeg læste det også, og var ligeså rystet. tænkte på de par gange jeg har været til lægevagten med pigerne, hvor der godt nok ikke har været noget alvorligt i vejen men hvor jeg alligevel er gået derfra med en følelse af at jeg ikke blev taget helt alvorligt. kan kun forestille mig hvordan den lille drengs forældre har haft det. det er forfærdeligt.

    håber ikke du begynder at ryge igen. bakser selv med det.

    camilla 

  • helora

    Før jeg selv fik børn, syntes jeg, at de mødre jeg kendte, rendte til lægen med deres børn i tide og utide og at de var temmelig pylrede. I dag er jeg selv af den holdning, at det er bedre at tage til læge en gang for meget end en gang for lidt.

    Hvad angår cigaretten, så håber jeg meget stærkt, at det var en engangsforteelse som følge af et akut tilfælde af dårlige nerver. Og så har jeg bedt min mand om at gemme cigaretterne godt væk for eftertiden :)

    Helga

  • helora

    Jeg har det nøjagtigt som dig Tjuhl. Og jeg håber seriøst, at det, at der bliver kastet lys over så tragisk en sag som denne, ikke bare ender med, at alle implicerede vasker deres hænder og kalder det et hændeligt uheld.

  • Vinker

    Hvor er det bare forfærdeligt! Jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor sådanne læger altså skal spille SÅ kloge og altid bedre vidende bare fordi de er uddannet læge. Prøv da at lytte til patienten og tro på det der blir sagt. Og nej han kunne ikke sluge det batteri, men det kunne derimod sætte sig fast!!!! For fanden hvor er jeg gal! Jeg kan ikke fatte at man ikke undersøger sådan en dreng nærmere. Tag dog drengen og forældrene seriøst!

    men hva ska vi gøre.... Vi stoler jo på de læger og deres ord. Hvordan skulle vi vide bedre? Det nytter jo ikke at være bagklog når skaden ER sket!

  • Perl

    Ja har læst det også forfærdeligt historie!! :/

  • sarahb

    læste den godt i går, sikke forfærdeligt.. det burde IKKE kunne ske.

    Hvis jeg var OVERBEVIST om at der manglede et batteri og ikke kunne få nogle til at lytte til mig, så var jeg taget til privat hospital og så koste hvad det koster.. I hvert tilfælde efter jeg har læst dette, håber virkelig der er nogle med dårlig smag i munden..

    ASkrækkeligt at det kan ske!!! Tudede også igår da jeg læste det"

  • suanne85

    Utroligt at de ik bare kunne tage det billed. Uh vil kræve tid osv, ja men hellere tid en at man mister sit barn.

    Er rigtig sørgeligt at sådan noget kan ske, de læger burde ik arbejde med sådanngoet når de ik vil høre på forældrene. 

    Men som hun selv skriver man ender jo med at tro på at det ik kan lade sig gøre når man høre det så tit.

    Blev helt rørt over det

  • suanne85

    Vi er så nogle af dem der ik kan sige, koste hva det koste må.

    Selvom man gerne ville.
    Hvis vi stod i sådan situation måtte vi os "nøjes" med det lægerne siger og gør og så håbe på de vil lytte til sidst.

    Det der er sket der er jo ik noget der sker til hverdag, det skal vi jo lige huske på, men derfor gør det, det jo ik bedre at det er sket.

  • lion

    Det er da bare utroligt at det kan se.

    Jeg er helt harm og mundlam.

  • Crone

    Kære Alle,

    Lille Christian var 14 måneder gammel, da han slugte et batteri. Forældrene fortalte om deres mistanke til en stribe læger og vagtlæger - men intet skete. 14 dage senere døde Christian.

    Vi stillede spørgsmålet: Hvorfor? og vi brugte tre måneder på at researche sagen, inden vi bragte de første artikler. http://www.berlingske.dk/article/20090613/ilaegenshaender/706130040/

    Artikler, som vi nu har skrevet flere end 100 af, og som nu er ved at forandre den danske vagtlægeordning og som skubber på forandringer af hele akut-systemet.

    Jeg har fulgt  med i, hvordan flere af jer her på sitet tidligere har diskuteret sagerne, og jeg er glad for, at vores journalistik har gjort indtryk.

    Hvis I har lyst til at vide mere om serien "I lægens hænder", som kaster kritisk lup på den akutte del af det danske sundhedsvæsen - især på vagtlægerne - så kig forbi på www.berlingske.dk/ilh.

    Her kan i læse om over 200 sager, som læsere selv har skrevet til os - og I kan dele Jeres historie med hinanden.

    Næsten 1000 danskere har valgt at sidde på første række og følge vores undersøgende journalistik som medlemmer af vores Facebook-gruppe www.berlingske.dk/facebook

    Vi er afhængige af så stor opbakning som muligt - og jeg håber, at mange af jer har lyst til at følge os og sprede budskabet om vores arbejde.

     

    Gode hilsner

    Morten Crone, journalist

    Berlingske Tidende

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld