Ked af dagpleje
Min lille Liv er blevet 2 år og 3 måneder og er blevet ked af dagplejen. Hun har altid været superglad for den, og det har vi også. Det er den samme som hendes storebror gik i. På omkring samme alder begyndte Palle at blive ked af den. Med Palle var det klart fordi hans ven flyttede. De sloges dagligt og havde det skønt sammen. Så det var naturligt nok, at han var ved at være træt af det. Der var jo kun lillesøster og så en pige lige i mellem dem tilbage i dagplejen.
Med Liv er det lidt anderledes. Hun elsker (ligesom Palle) dagplejemoren, men der er en jævnalderende dreng der. Han er meget glad for Liv og vil gerne ae hende kramme hende o.s.v. Det er jo dejligt. Men Liv vil bare nogle gange være i fred. Hun gider ikke altid lege med ham, når hun kommer hjem, skal hun jo lege videre med Palle, så hun vil gerne have ro en gang imellem.
Det er en rigtig sød dreng og vi er rigtig glade for ham. Men ved ikke helt hvad vi skal gøre for at hjælpe vores datter. Der skal jo være plads til alle børn. Dp er super og passer på, at Livs grænser bliver respekteret. alligevel har de daglige konflikter.
Jeg tror bare hun snart trænger til at komme videre. Vi satser på august. Hun ævler løs om Palles børnehave og madpakker, så hun glæder sig. Det bliver også rart for hende, at få nogle piger at lege med, da hun er en rigtig "pige"-pige.
Men der er bare 5 måneder til. Skal hun så bare være ked af det indtil august? For Palles vedkommende var det kun rigtig svært de sidste tre måneder. Det kan jeg holde til, men 5...
Og vi skal ikke engang holde rigtig sommerferie, for jeg får nok bækkenløsning igen og skal ligge ned hele sommeren, og så vil de jo bare gå hjemme og kede sig....
Min lille Liv-pige... så ked af det, når hun bliver afleveret. Men jeg ved hun har det godt. Måske er hun bare ved at være for stor til dp.