Klokken er 04.06
...og jeg sidder her foran computeren. Er lige stået op har ikke sovet endnu.
Jeg er ked, vred, modløs...
Vækkede Thomas halv tre ved at give ham et møgfald. Stakkels mand. Gad vide hvorfor han bliver hos mig og finder sig i det - finder sig i mig! Jeg skældte og råbte fordi jeg igen igen igen ikke har sovet. Jeg bliver vred fordi jeg synes det er uretfærdigt og fordi jeg ved at igen imorgen (idag) ikke er fem potter pis værd. Hverken på mit job, for mine piger, for Thomas eller for mig selv.
Nå, men vi skændes og jeg var en rigtig led kælling - åbenbart også en evne jeg har!!! Jeg sagde at nu flyttede jeg, Væk fra ham, væk fra pigerne., så jeg kune få noget ro.. så sagde han at det var nok også det bedste for hvis nogle skulle flytte blev det mig fordi han ikke turde lade mig være alene med pigerne. Så brød min verden sammen - men ved i hvad - han har jo ret. Jeg magter dem ikke - jeg magter ingenting!!!
Thomas blev selvfølgelig ked af det og trak i land. Jeg ved også godt at han ikke mente det på den måde.
Men det her går bare ikke.
På fredag skal jeg til lægen - godt for jeg kan ikke mere. Jeg kan IKKE mere.
Tænk at jeg hat bragt to så skønne piger til verden og det her er hvad jeg byder dem. En mor som intet magter. Puha...det har jeg det skidt med.
Nogle dage tænker jeg at jeg bare er en svag person som helst vil føle sig lidt som offer. Men så er der dage/nætter som denne hvor jeg tænker at det bare er helt galt med mig.
Jeg er begyndt at overveje at blive sygemeldt. For at have tid til at finde mig igen - hende Kristine som bare lige nu ikke findes.
Men de tanker er svært at overskue. Hvor lang tid - hvad med mine elever - hvad vil folk tænke?????
Hvad vil folk tænke er stadig noget jeg bruger ret lang tid på at tænke over. Hvad tænker folk om mig nu hvor facaden falder ned og jeg blotter mig??
Kan de leve med at sådan er jeg??
Jeg savner min mor og far så meget i tiden. Æv. Bare de var her endnu...
Nå men efter nogle råben og skrigen spurtge Thomas mig hvad det var jeg ville her kl halv tre om natten. Jeg fik fremstammet at jeg bare ville passes på.
Det gjorde han så og forsikret mig om at han altid ville passe på mig.
Nu sover han og jeg er stået op. Håber han kan klare dagen i dag selvom hans kone vækker ham midt om natten.
Til jer der igen igen igen er nået ved vejs ende i dette triste indlæg. Tak
Kristine - kl. 04.22
Kommentarer til Klokken er 04.06
-
- TbCp
- 12. aug. 2009, 7:33
Åh kære Kristine altså. Det skærer i mit hjerte at læse dit indlæg!!!
Jeg kan slet ingenting sige der kan gøre det bedre.
Det er bare rigtig godt at du skal til lægen på fredag og synes faktisk at ideen med en sygemelding lyder som en god en af slagsen.
Jeg røg ned i en meget dyb depression da jeg læste til pædagog. Jeg var i praktik og efter 3 mdr. blev jeg sygemeldt resten af praktikperioden. Det gav mig tid og ro til at komme ovenpå igen.
Alle de bedste og varmeste tanker til dig!!! -
- sabinaqj
- 12. aug. 2009, 9:00
jeg håber du vælger sygemelding. det er klart du er træt! du trænger til at finde dig selv og have tid til aat gøre ting der lige nu virker uoverskuelige. lad være med at tænke på hvad eleverne tænker eller andre. de vil dig alligevel kun det bedste. og psyken er ligeså vigtig hvis ikke mer end kroppen at pleje. jeg kender ikke din baggrund men for mig lyder det som en fødselsdepression som nemt kan komme længe efter fødslen. det er en meget alvorlig sag (var selv ved at miste min søster) og du MÅ bede om hjælp. ikke fordi du er "farlig" som din mand hentydede til men fordi du vil blive ved og ved med at kører dig selv ned på havets bund. husk at det er OKAY at have det skidt og det er møg hårdt at have familie og arbejde på samme tid. jeg håber virkelig du er ærlig for din læge så du kan få den rette støtte som er bedst for dig. imo syntes jeg også du skal sygemelde dig fra arbejde indtil lægebesøg hvis du er startet op.
og nej du byder ikke dine børn en dårlig mor. hvis du var en dårlig mor tænkte du ikke over at dine børn skulle have det bedste! du er en dejlig mor der bare er træt.
alt lykke til jer!
og der har vi alle været eller kommer!
-
- Vutborg
- 12. aug. 2009, 9:45
Føler virkelig med dig. Er helt helt med både Tina og Sabina, at sygemeldingen lyder som en rigtig god idé. Jeg håber virkelig også at du er fuldstændig ærlig over for lægen, og det gør igenting at græde. Han er der for at hjælpe dig!
Jeg håber, håber virkelig alt det bedste for jer, og synes bestemt ikke du er hverken en farlig eller en dårlig mor. Man er ikke altid herre over hvordan man har det, og det er helt i orden at bede om hjælp.
Stort knus herfra
-
- liam
- 12. aug. 2009, 9:53
for pokker søde.... du skal altidALTID være velkomen til at skrive hvis du har brug for at snakke.. mig må du sq gerne skælde ud på.. det lyder som en go mand du har.. han stå jo ved dig.. selvom man får sagt nogle ting man ikke ønsker..
det lyder som om det bedste vilel være at blive sygemeldt. du skal ikek tænke på hva andre tænker.. nej du skal tænke på hva der er bedst for dig selv.. ellers bliver det jo aldrig bedre.. for pokker søde.. du skal passe på dig selv.
sender dig et kæmpe kram...
-
- CAMBREMS
- 12. aug. 2009, 11:35
Hey Kristine. De andre har sagt nogen gode ting, og for ikke at skrive det samme, så vil jeg bare lige kort fortælle dig at jeg virkelig håber det bedste for dig. Du er i mine tanker !! Stort knus fra mig
-
- Anna-Jonas
- 12. aug. 2009, 14:00
Se at få sygemeldt dig selv Kristine. Det er meget vigtigt, at du får ro lige nu. Dine ord skære lige ind i min hukommelse, kan du tro. Kan godt huske den pinefulde tilstand, det er at være i.....................man kan næsten ikke være i sin egen krop. Har brug for at man ingen ansvar skal tage, og bare få ro. Det er godt at du skal til læge på fredag.............og jeg håber sørme, at du kommer hjem med en pakke antidepressiva.
HUSK: At den du er nu...........skyldes sygdommen. Det at du ikke kan sove, skyldes jo tankemylder...........og det kan man få ro fra, ved at få en tablet om dagen.
Du kan tro jeg godt kender til SKAMMEN............og hvad vil folk ikke tænke om mig. Det tager tid at acceptere at man er syg på denne måde. Men i dag, med al den oplysning der er om depressioner, er der faktisk ingen der løfter et øjenbryn, når man fortæller hvad man lider af. Jeg startede med at sige, at jeg var gået ned med stress.............det var nemmere for mig at sige dengang, og jeg følte at folk havde forståelse for det.
Jeg har en rigtig god bog om depressioner (har godt nok lånt den ud lige pt), men kan godt lige få titlen at vide, så du muligvis kan anskaffe den.................for viden om ens "fjende" er rigtig nyttig, og er med til at man får det bedre.
Skriv bare privat til mig, hvis du har brug for det..............måske jeg kan hjælpe.
Knus Mette
-
- Englen
- 12. aug. 2009, 14:22
Åhh jeg blir helt ked! Jeg tror en sygemelding vil gøre dig godt så du kan finde ro og finde dig selv.
Thomas elsker dig, og ved at det bare er for en tid du ikke er helt dig selv, så naturligvis er han der for dig.
Du må ikke tro andre tænker dårligt om dig, bare fordi du ikke magter så meget for tiden. Kom til lægen, få en sgemelding og så snakket ud om alle dine tanker og følelser.
Jeg sender dig mine varmeste og mest kærlige tanker!!
Stort Kram
Maria
-
- DatterMalou
- 12. aug. 2009, 20:05
Jen tror først og fremmest du skal tænke på og få det bedre, søde Kristine!! - så en sygemelding lyder meget fornuftigt!
Der er ingen der tænker dårligt om dig, og hvis de gør, er de ikke gode mennesker! Dem der holder af dig vil forstå det!
Mennesker omkring dig vil hellere se ditsmukke smil, med overskud til dig selv og din familie, end en Kristine der græder, er trist og SLET IKKEhar overskud til noget! :)
Jeg sender dig de varmeste hilsner og tanker, i håb om du får det bedre!
Knus
-
- lilletrold
- 12. aug. 2009, 20:49
Min dejlige smukke Kristine. Jeg sidder med tårer i øjnene, for jeg føler mig så magtesløs at jeg ikke kan hjælpe dig. Men jeg er enig med de andre. Du skal have den sygemelding nu. Jeg kan betro dig at min egen bror er i behandling for en depression, men det får IKKE mig til at se anderledes på ham. Tværtimod jeg har den dybeste respekt for at han har søgt hjælp. Og det samme gælder dig smukke. Det er så flot du tager til lægen på fredag, jeg ved udemærket godt det bliver svært. Og du må ikke tvivle på at du er en dårlig mor, for en dårlig mor ville gøre ingenting. Du spørg om hjælp, det er et kæmpe skridt min egen. Du er dejligste engel min egen. Mangen mange varme knus fra August og mig
-
- smilla280408
- 13. aug. 2009, 20:23
hej Kristine
Uhh hvor min hals snørre sig sammen og tårene presser sig på :-( Jeg føler virkelig med dig. Mange har skrevet at du skal sygemelde dig og jeg vil kun give dem ret i det. Du bliver nød til at tænke på dig selv. Din vrede overfor din mand er kun et råb om hjælp og det lyder til du har en rigtig dejlig mand, som fortæller dig at han vil være der for dig. Synes du skal tage snak med læge og din mand om hvordan du har det og hvordan din mand også kan hjælpe dig igennem denne svære tid. Jeg håber inderligt at du får det bedre og finder dig selv igen. Kæmpe knus og kram fra Karina