Når amning ikke er hyggeligt.
Den 3. juni kom lille Bo til verden.
En dejlig lille dreng, skønt så lille var han heller ikke da han blev født, med sine 4495 gram og 58 cm.
Lykkelige tog vi hjem fra hospitalet. Lykkelige for at have fået en sønn, og lykkelig uvidende om hvor svært dette skulle blive.
Jeg kom nemlig hjem fra hospitalet uden helt at have styr på amningen. Bo hadde svært ved at få fatt på brystet og få til den korrekte sutteteknik. På hospitalet hadde jeg og min mann fået et værelse uden vinduer, for at vi kunne få være der sammen, men efter en natt hvor Bo bare græd, og jeg lå vågen fordi det var altfor varmt, og dårlig luft.
Hver mading var en kamp, hvor efterhånden jeg græd lige meget som Bo. Heldigvis kom vår dejlige sundhedsplejerske til vår undsætning, og kom med det beste rådet af alle. Ta det med ro, slapp af, og ikke stræss med at få det til. Den lille får den mælk du malker ud, og får den mad han skal, så ikke få panikk hver gang du skal made ham. Efter hun hadde gået den første dag, og jeg forsøgte hennes metode, tog Bo brystet helt uden problemer.
I nogen dage hadde vi verdens sødeste hyggeligste dreng. Bortsett fra klokken 2 på natten hvor han ikke hadde lyst til at sove, og kunne græde i en time eller to. Men ser vi bort i fra det, var han bare hyggelig og flink. Helt til en dag, hvor det at æde fra bryst ikke var særlig sjov, og han godt kunne ligge ved brystet i 2 timer. Min mælkeproduktion var gået i stå. Og siden han ikke ville æde, fik jeg også brystbetændelse. Rådet her er jo at pumpe ud alt man kan. Men når hverdagen i udgangspunktet er præsset, er det ikke alltid man har lyst til at sidde og pumpe til enhver tid. Og man kan jo være sikker på at i det man sætter sig ned med pumpen, ja, da begynder den lille at græde.
I det jeg egentlig hadde givet op at give bryst, efter 6 ugers kamp, ja, da kom min mand hjæm med nogen ammeindlæg i uld. Og tænk, efter så meget med kæmping, så er det alt der skulle til. At jeg har lagt bort pumpen, og varmer brysterne. Jeg har ikke haft så meget mælk siden den 1 uge!
Jeg har det fremdeles litt på den måde at jeg forbinder ammingen mer med stræss end med hygge, så nogen måltider får den lille på flaske, for at jeg skal slippe at tænke for meget på om han får nok eller ikke.
På toppen af alt dette har vi også haft en dreng med meget ondt i maven. Når han bare har fået modersmælk har han været fin, men med erstatning har det titt vært et problem, som også har varieret fra mærke til mærke. Nu er løsningen at han får mælkeerstatning der ikke er baseret på mælk, og jeg kan ikke æde noget der indeholder mælk. Og det hjælper! Nu har vi igen den blide, søde dreng vi alltid har troet at han har været.
Kommentarer til Når amning ikke er hyggeligt.
-
- lilletrold
- 20. jul. 2009, 8:51
Det er rigtig svært når amningen ikke lykkes. Man har jo mentalt forberedt sig på det i 9 måneder og ens kvindelighed og modergen sidder altså også i de bryster. Men jeg nåede heller ikke at amme mere end en måned. August´ fødsel var lidt hektisk så han fik sondemad til at starte med, hvilket resulterede i at min mælk aldrig kom ordentlig igang:o( Det var mega hårdt. Følte mig så uduelig, men da vi så fik gang i flasken og kunne se hvor meget det ændrede August, så slap jeg hurtig amningen igen. Jeg må bare tro på han fik alle de vigtige vitaminer (alle guldkornene som jeg kaldte dem) :o)den første måned og nu er han snart 11 måneder og er den dejligste dreng. Så amning er ikke for en hver pris. Det skal fungere både for barnet men også for mor :o) Mange knus fra mig og August :o)