Når andres børn larmer...
Kender I det at man ser nogle forældre takle en situation på en måde og så sidder man og tænker ”sådan vil jeg aldrig være/gøre”, specielt før jeg fik børn, kunne jeg godt ”kloge” mig lidt, sådan bare for mig selv... Men man bliver jo klogere ;-)
Håber ikke dette indlæg bliver alt for dømmende men... vi havde besøg af min kærestes søster, mand og børn sidste søndag, børnene er 3 og 4,5 år og de er tit ret højrøstede, og det skal børn også have lov til at være...
Efter et par timer løber ungerne bare rundt og råber og skriger, min søn tusser lige så stille rundt og leger – og bliver lidt bange for sin fætter og kusine. Lillepigen sov ikke mere end 5-10 min ad gangen så længe de var på besøg. Når det er sommer plejer vi at lave en gang ”tvungen udeleg” så støjniveauet bare kommer lidt i bund, men det er bare ikke så let om vinteren.
Men jeg synes bare at det er forældrene der skal opdrage på deres børn når man er på besøg et sted! Er det bare mig der synes det? Selvfølgelig kan man godt sige noget og det er ok at der gælder forskellige regler afhængig af om man er hjemme eller på besøg hos familie og venner. Men jeg synes bare at forældrene skal være de første til at sige at nu må de gerne dæmpe sig... Vi prøvede at ”hinte” lidt at nu blev det altså lidt for vildt og larmende, det er bare svært synes jeg.
De var på besøg fra vd 15-tiden og til 19.30 og da de var gået kiggede min kæreste og jeg bare på hinanden og lovede at sådan skal det ikke være at have besøg af os.... Men måske bliver man hærdet som forældre og lægger lige pludselig ikke mærke til støjniveauet?? Jeg håber ihvertfald ikke vi bliver sådan en ”Familien Larm” at have på besøg når vores børn bliver ældre – og mere højlydte??
Kommentarer til Når andres børn larmer...
-
- Linselouise
- 31. jan. 2010, 20:25
jo det kender jeg godt, man har altid en mening om andre folks børn. jeg tror at børn efterligner deres forældres adfærd. hvis man er rolige mennesker tror jeg også at man automatisk får rolige børn og omvendt. det vælger jeg ihvertfald at tro :) min søster og hendes mand har begge ADHD, og det kan man virkelig også se på deres søn på 16 mdr. han hænger bogstavelig talt i gardinerne, men dejlig er han nu alligevel! :)
-
- Vibekebj
- 1. feb. 2010, 13:37
kender godt fornemmelsen. Vi har selv lige haft et hold venner på besøg med MEGET larmende børn. Og jeg vil ikke være den "onde sure" værtinde som begynder at opdrage eller tysse på andres børn - så jeg siger ikke noget. Men er alligevel irriteret hele aftenen!
Nu er jeg nok også ekstrem hormonel i den her tid - det gør det nok ikke bedre. (Havde termin i lørdags - men ikke optræk til fødsel) Men jeg synes generelt min mand og jeg har set mange gode og RIGTIG mange dårlige eksempler på opdragelse som vi har snakket om nu hvor vi selv skal være forældre for første gang. Ved godt at der er forskel på teori og praksis - men jeg HÅBER vi er så rolige (og vores barn så roligt) at vores sociale liv ikke går helt i stå fordi folk ikke tør invitere os ud....
-
- sabina24
- 1. feb. 2010, 19:32
tror alle har det sådan i starten og inden man får børn. Men jeg vil heller ik have at christian bliver et larmehoved når vi er nogen steder. Indtil videre er han stille og rolig.
Vi har osse et vennepar som har to børn, og da christian var lille blev han ret tit bange for dem når de lavede nogle høje lyde. de var jo vant til det, og lillebroren grinte jo bare når storebroderen lavede numre. Jeg ved ik om det har noget at sige hvordan man takler larm i sit eget hjem, for når vi syntes christian råber for højt så siger vi stille og roligt at han larmer. han hygger sig som regel når han snakker eller laver høje lyde og mest når han går i vores lange gang, hvor der er højt til loftet og intet på væggende så der larmer det jo ekstra godt.
Jeg ved ik det, vi har indtil videre kun christian, og han er ik et larme, se mig barn, når vi er ude! ENDNU!
-sabina