Når man ikke magter sit liv....
Ja, hvad så. Jeg har i lang tid nu ikke magtet mit liv. Det lyder volsomt men skal tages med et gran salt. Jeg står op og passer mine børn, min mand, mit job, mit hus ....for det skal jeg jo.
Men så er den heller ikke længere....
Det lyder meget sort og sådan føler jeg mig faktisk også mange dage. Der er også dage hvor alting ikke er så sort og jeg har har lidt mere overskud og hygger med venner og venninder også.
Men alt i alt må jeg indrømme at jeg længe har føldt mig som om jeg skal strækkes over alt for meget og at jeg ikke er 100% nogle steder. Ikke over for pigerne, ikke over for Thomas, ikke på jobbet, ikke overfor vennerne, ikke nogen steder....
Nå men efter MANGE tåre og lange snakke med manden er jeg blevet ening med mig selv om at jeg ikke magter mit liv!!!!
Der er mange grunde til at jeg tror jeg har det sådan. Ting der er sket tidligere, min person, tilg der sker nu....
Men hvad så??? Hvad nu???
Jeg der er aftalt tid hos lægen nu. Men er ganske enkelt skrækslagen for hvad han siger. Hvad han forslår.....
Hvad nu hvis det er noget så slemt som .... ja kan ikke en gang få mig selv til at skrive det.....
Jeg stopper nu. Måtte ud med det.
Kristine - der er ked :-(
Kommentarer til Når man ikke magter sit liv....
-
- Anna-Jonas
- 22. jul. 2009, 21:08
Kristine.............søde ven, det er ikke nogen skam at lide af en depression, for det lyder som om, det er det der er galt. Har jo selv været der flere gange.............og dine ord, rammer lige på genkendelighedens knap. Godt at du har fået en lægetid, så du evt. kan blive sat i behandling. Det tager ca. 3 uger før det virker..............og så vil du kunne mærke en stor forskel på begrebet "at magte dit liv".
Jeg håber at din mand kan tage lidt over, så der bliver taget nogle pligter fra dig. Og så skal du overveje en sygemelding..........indtil du er i bedring.
Mange varme knus Mette
-
- CAMBREMS
- 22. jul. 2009, 21:11
Århhh søde ! Hvor er det hårdt at læse at du har det sådan.... jeg ka ikke skrive de rette ord til dig, for din situation kender jeg jo ikke til bunds, og der må være så mange følelser og tanker i det. Vi kender alle vores sorte dage, hvor man bare føler at livet kræver meget mere end man ka overskue og yde, men at ha det sådan hele tiden... det må virkelig være hårdt ! Syntes det flot at du har tid hos lægen, for det må også ha krævet noget bare det at ringe... men jeg håber at du tar dertil, og jeg håber at solen vil kaste sine stråler på dig så du får lidt varme !! Stort Knus fra Camilla
-
- helora
- 22. jul. 2009, 22:09
Hvor må det være hårdt at have det sådan, men hvor er det flot af dig, at du tør stå ved det og gøre noget ved det. Det er ingen skam at skulle have hjælp til at komme videre, hvis det er det lægen foreslår. Og så må du ærligt fortælle din omgangskreds, hvordan du har det og at du ikke magter at være alt for alle lige for tiden. Jeg er sikker på, at du vil møde stor forståelse.
Mange tanker
-
- Englen
- 22. jul. 2009, 22:15
Må være enig her - først og sværeste skridt er at indrømme over for sig selv at alt ikke er rosenrødt og endnu svære er det nok at tage næste skridt - at ringe til lægen og sige at det ikke er så godt.
Kristine - det er stærkt at du er kommet dertil hvor du har opdaget at du ikke kan klare dagen selv, at der er for mange ting, tanker og følelser at tumle med. SÅ FLOT!!!!
Der er ingen skam i at tale med folk der kan hjælpe en til at få styr på sig selv og sine tanker og følelser. Jeg har selv stået der, og jeg er glad for at jeg tog det svære skridt. Jeg tudede da mn læge fortalte at jeg nok skulle ha en at tale med, men jeg var inderst inde godt klar over at det var den løsning der var god for mig og hvor jeg har ikke fortrudt det.
Vær ikke bange for at bede om hjælp - herken hos din mand eller andre i din kreds. Og accepter at nogle dage er mørkere end andre og at det er helt okay at have det sådan!
Jeg sender dig mine kærligste tanker og kram!
-
- Michella80
- 23. jul. 2009, 8:54
Jeg føler med dig søde.... Og jeg synes det er vildt modigt og sejt at du har kontaktet lægen. Det er første og det største skridt mod at få det bedre. :-) Jeg håber du sammen med ham kan lægge en god strategi til at komme ovenpå igen. Der er mange der har det som dig. Ved godt det ikke er til nogen trøst, men det du beskriver er der mange der gennemgår :-) Sender dig en masse kram
-
- MummiMaren
- 23. jul. 2009, 15:33
Ingen kan forlange det umenneskelige af en enkelt person! Min mor har gået med en depresion i et år nu snart, og hun har endda gået med det alt for længe! Hun satte sig selv FULDSTÆNDIG til side da min storesøster og min tvilling og jeg kom til verden! Det har hun så gjort i over TYVE år - og så flytter vi hjemmefra - og BANG! Så står hun der med al tid i hele verden og ingen som forlanger noget af hende .....
Så hellere at du giver slip nu og lader andre hjælpe dig!! Det er kun stort og rigtig flot at du allerede nu kan se at det ikke går!! Det skal du kun være glad for :o) !! Det er svært at se nu, men tror helt sikkert på at du vil se det når du kommer over på den anden side hvor overskuddet vender tilbage :o) !!!! Se positivt på det - du er ikke noget dårligt menneske, men du er kun et menneske - og ingen af os er perfekte!! Nogle prøver på at udtråle det - men nej .. det er ren facade :o) !!! Det skal nok gå alt sammen :o) !!! -
- Jeannette
- 4. sep. 2009, 9:13
Kære Kristine. Jeg kan se at det er et stykke tid siden at du har skrevet dette indlæg, men jeg håber for alt i verden at du har fået det bedre. Jeg ved hvordan du har det, jeg har selv prøvet det, godt nok før jeg blev mor. Tænker at det må være endnu hårdere når man også har børn! Hvis det skulle være en depression du har fået, kan jeg trøste dig med at der er lys forude og at du nok skal blive glad igen. Man kan føle det som et nederlag og jeg kan sagtens følge dig med at du ikke kan få det over dine læber... Men når det så er sagt, er der bare så mange mennesker som har det ligesom dig, og dermed sagt ikke noget nederlag! Jeg håber på det bedste for dig og et godt råd: du kan gå i gang med at male, løbe ture eller helt andre ting som du syntes kunne være godt. Det hjalp mig ,da jeg havde det svært. De varmeste tanker fra Jeannette