Når man ikke magter sit liv...del 2

tilde2108

Nå men først TAK til jer alle. I er så dejlige og er der når jeg har brug for det...

Lægen tiden var så ikke booket! Dumme internet og rådne computer. Nå men jeg jo finde kræfter og tage telefonen og ringe og få en tid. PUHA...virkede meget nemmere på computeren.

Der var en der spurgte hvad det værste lægen kunne sige/give mig. Medicin er svaret.

Hvorfor!? Prøv at lytte til denne sætning: Jeg er på medicin for at klare at leve mit liv! MIT LIV, mine børn, min mand, min hund, mit hus, mit job...det er jo MINE VALG for f..... Pinligt, flovt, kvalmende.... Hvad vil de mennesker omkring os ikke tænke???

Jeg vil lige her understrege at jeg IKKE nedgør nogle der tager eller har taget medicin. ALDRIG - det er ikke meningen med mit indlæg! Det er min bakke at bekæmpe og jeg har aldrig set ned på eller undret mig over andre menneskers valg.

Men det har stået på for længe nu. To år mindst. Kan ikke mere. Dør langsomt og tager min familie med i faldet.

Så er det medicin så må det være det. Jeg vil ikke kæmpe mere for at nyde det jeg har.

Men hvad siger jeg til lægen?? Sidst bad han mig købe ørepropper og slappe af. Det er nu et år siden. Jeg vil sådan ønske min mand vil med mig. Tror ikke jeg kan få  sagt det hele selv.

Jeg skammer mig så meget når jeg ved hvor meget mange andre kæmper dagligt med langt større og mere dumme trælse og uretfærdige ting...
Jeg har en mand der ELSKER mig og to vidunderlige børn der hver dag giver mig grund til at smile og le og være pavestolt. Men smilet mangler.....

Kristine - der har overlevet en hel dag alene med sine guldklumper og faktisk haft en god dag. Håber manden har hygget sig til koncert. Han trænger i den grad!!!!!

Tags:

Kommentarer til Når man ikke magter sit liv...del 2

  • tilde2108

    Ps. undskyld det samme indlæg ligger både her og på Baby.dk men nogle er her og der og nogle begge steder. Men jeg holder jo af jer alle sammen.

  • Anna-Jonas

    Må jeg spørge dig om noget, Kristine?? Ville du mene det samme, hvis det var sukkersyge du led af?? Altså............"skal jeg virkelig tage medicin for at måtte spise"?? Jeg sidestiller det lidt, for det er som oftest et signalstof i hjernen der mangler, hos folk der bliver syge af depression. Dette stof fås så i pilleform, og disse mennesker kan leve et normalt liv, hvor de magter børn, hjem, mand, job, hund..........o.s.v.............og faktisk også føler glæde ved det.

    Men jeg ved hvordan du har det, tro mig.............før jeg gik med på at få medicin, var det nærmest også det værste jeg kunne forestille mig. Indtil jeg fik en bog foræret om depressioner...............og læste, og blev "klogere", på hvad det er for en sygdom. Vidste du f.eks. at man tager skade i hjernen m.h.t hukommelse og koncentration hvis har en ubehandlet depression. Og at risikoen for at få en ny depression, er over dobbelt så stor, hvis man ikke bliver behandlet for den depr. man har nu. Og at en del af sygdommen.................er at skamme sig over den. Men tro mig, Kristine.................hold kæft hvor var jeg flov...............men måtte i behandling, for ellers er jeg bange for at jeg ikke ville være her i dag.

    Mange store knus Mette

  • sarahb

    søde kan godt forstå det r en svær en at sluge, men hellere i behandling end at det skal gå mere ud over din familie og dig selv.. kom endelig igang for der r meget af det medicin der hjælper på depr. der tager ca en måned om at virke... så jo før jo bedre..

    Håber inderligt det går fremad for dig og din skønne familie...

    stort kram

  • Vutborg

    Jeg har virkelig også haft svært ved at acceptere at jeg må have medicin for at klare mit liv. Og jeg er sygemeldt fra studiet da jeg overhovedet ikke magter det. Dvs. jeg går hjemme med Oliver og alligevel føler jeg det hele omklamrer mig og trækker mig ned. Men erkendelsen af problemet er jo et kæmpe skridt i den rigtige retning - og som min kæreste siger: "Hvis du kan få nogle piller som gør dig gladere, så er det da værd at tage dem".

    Håber du får snakket med lægen. Sig det som det er, de er der for at hjælpe.

    Stort knus herfra

  • TbCp

    Åhhh Kristine. Du må virkelig ikke have det sådan over at skulle tage medicin. Hvis det er det der skal til så er det jo sådan det er.
    Men jeg forstår dig udemærket. Jeg har været på medicin i mange år nu.... for at kunne magte mit liv.
    De første år hadede jeg det, men har nu indset at det er det jeg har brug for for at kunne klare livet.
    Jeg har forsøgt at trappe ud af medicinen flere gange men det fungere bare ikke... eller rettere JEG fungere bare ikke.

    Det skyldes jo hverken dine piger, din mand, jeres hus eller andet.
    Nogle gange kan man bare godt have ondt i livet.

    Ønsker dig alt det bedste

  • mortiltvillinger

    Ihhh altså hvor gør det ondt at høre hvordan du har det, men husk at medicinen kan få det væk, det er ingen skam at tage medicin og slet ikke hvis det gør at du er der 100% for familien og alt det andet. Håber det bedste for jer alle. MAnge knus og tanker Chatarina

  • lilletrold

    Søde søde Kristine. Først så laver jeg mine arme så lange så jeg kan nå rundt omkring dig gennem computeren. Og så vil jeg kramme dig i flere timer. Jeg forstår udemærket godt din tankegang, og jeg kan også udemærket følge at medicin virker skræmmende, men tænk mere på pillerne som en vitamin pille end at det er noget negativt. Nemt for mig at sige, men blot et råd. Det kræver sin kvinde at indrømme der er noget galt, især efter man er blevet mor, har man den forestilling at man SKAL kunne klare alt ! Men det kan man ikke , men derfor er det stadigvæk svært at spørge om hjælp. Jeg prøver stadigvæk at få det ud over mine læber. Jeg håber din mand tager med dig til lægen smukke, ellers skal jeg nok troppe op :o) Jeg sender dig alt min kærlighed til dig smukke Knus fra August og mig

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld
Populære tags på Navlestreng: