Når man ikke magter sit liv..del 3
Ja, så kommer der en del mere. Jeg vil på forhånd undskylde alle de negative og trælse ord der kommer fra mig i tiden. I er velkomne til at lade være med at læse det men jeg har brug for at sætte ord på og komme af med det hele.
En anden ting jeg vil undskylde for er mit manglende aktive jeg. Jeg kommenterer ikke ret meget på siden og jeg har det utroligt dårligt med at jeg bare ikke lige magter det eller er i humør til det. Men jeg følger med i jeres liv - glem ikke det.
Så er tiden til lægen endelig i hus, det har taget sin tid. Det var sværere end jeg regnede med. Men nu er det gjort og har også fået spurgt Thomas om han vil tage med mig. Det vil han selvfølgelig godt og det er jeg meget glad for.
De to sidste uger har været dejlige. Ikke mere søvn end jeg plejer men jeg har sådan hygget med pigerne. Det er lige som om jeg har fået lidt ro i hovedet af at endelig komme ud med alt det der gemte sig.
Straks tænker jeg så at nu har jeg det bedre og at lægen ikke er nødvendig.
Thomas er efter mig og siger at han godt kan mærke at jeg er faldet lidt ned men han vil så gerne at jeg tager til lægen.
Men jeg er så bange og nervøs. Han skal bare tager mig seriøst denne gang. Jeg er ved i mit hovede at formulerer sætninger så han forstår mig men det er næsten umuligt.
Jeg er startet på arbejde og mandag begynder min klasse sammen med mig. Jeg har savnet dem og glæder mig til at se dem igen. De giver mig en masse men samtidigt kan jeg godt mærke at jeg bliver lidt nervøs over hvordan det skal gå. Magter jeg opgaven, hvad med søvnen, vil mine kollegaer kunne mærke på mig at jeg er anderledes eller er det mig der bilder mig det ind. Jeg har jo haft det sådan her i laaaaaang tid. ??????
Skal jeg fortælle dem hvad der sker i mit liv???
Imorgen har Thomas og jeg bestemt at vi vil kæreste lidt. Det er vores sidste fri dag i denne sommerferie. Ungerne kommer afsted og når vi har gjort huset rent sammen vil vi ud og spise frokost alene og hygge-kæreste lidt. Hente pigerne tidligt og holde en skøn weekend.
I øvrigt har jeg sagt ja til noget meget grænseoverskridende i weekenden som er en hemmelighed til søndag. Jeg vil jeg kan og jeg tør!!!! Håber ikke jeg fik det kæftet for højt op. HIHI. Ikke noget særligt men en STOR ting for mig.
Til alle jer der bliver ved at læse og kommenter. Tak. Det er meget helene for mig at skrive tankerne ned og jeg håber bare at dem der ikke gider bare hoppe over uden jeg ødelægger deres dag.
Mange taknemmelige knus fra mig
Kommentarer til Når man ikke magter sit liv..del 3
-
- Klitgaard
- 6. aug. 2009, 21:22
hej med dig
dejligt at høre fra dig igen,godt at høre at du har haft to skønne uger. Hvor er det godt at der nu er styr på læge tiden ,rart din mand tager med dig
Jeg vil ønske dig en rigtig god kæreste dag,og så er jeg meget spændt på at høre hvad det er du skal på søndag.
Ønsker dig held og lykke med det hele,mange hilsner fre Rikke.
-
- Vutborg
- 7. aug. 2009, 8:33
Hvis ikke lægen forstår dig og vil hjælpe, var det så ikke en idé at skifte?
Jeg kan ærligt sige at jeg ikke troede jeg havde en depression, og at medicinen ikke var nødvendig eller ville hjælpe, men nu kan jeg bare TYDELIGT mærke en kæmpe forskel. Jeg er glad - sådan rigtig glad, og har mere overskud, og ser meget lysere på det hele - græder heller ikke mere... det er helt vildt. Det var det bedste jeg gjorde at komme ned til lægen!
Håber du snart får det bedre, og at lægen kan og vil hjælpe.
God weekend til jer :-)
Knus fra Iben
-
- Redaktionen
- 7. aug. 2009, 8:45
Det er godt høre at du er ved at være på benene igen. Håber du vil nyde din dejlige kæreste-dag imorgen.
-Pia
-
- Michella80
- 8. aug. 2009, 17:18
Jeg er rigtig glad for at høre du er lidt ovenpå igen. Jeg vil dog give din kæreste ret i at det stadig er en god ide at du tager til lægen. Selvom du har det godt/bedre nu er du jo ikke ovre det der gør ondt/volder dig kvaler indeni, så det er bare med at få noget hjælp. Og jeg ved godt det er skide hårdt (og skræmmende) at skulle snakke med lægen om det men du bliver bare SÅ glad for det bagefter!!! Og hvis det er medicin der skal til så er det jo kun for at hjælpe dig og det har hjulpet mange. Det er også dejligt at din kæreste tager med dig og støtter dig. :-) Skønt!!!!
Mht til at fortælle det på jobbet så synes jeg måske du skal lade være med at sige noget. Ikke fordi du skal skamme dig over det, men jeg har bare set eksempler på at det var en dårlig ide både for den der havde det skidt og for kollegaerne. Man kan så nemt komme til at skyde skylden på depressionen i alle situationer og det gavner ingen. Hvis det er vigtigt for dig at sige det er det måske en god ide at sige det når du føler du er kommet ovenpå. :-) SÅ kan du bedre snakke om det og sige at de ikke skal være bekymrede for din indsats for du er ovenpå igen :-) Ja jeg ved det ikke. Det er bare lige hvad jeg tænker. Jeg håber du får det meget bedre når du får lidt professionel hjælp :-) KÆMPE KNUUUUS fra mig