Når manden rejser...

anonymous

Min mand er ude at rejse - det sker 1 gang hvert år - han tager på vintur. Sidste år lå baby termin meget tæt på derfor tog han ikke afsted. Nu er han så afsted igen. Han ringer hjem for at fortælle hvad de laver - eller det vil sige - de smager jo vin så ikke noget vildt ud over - det er så dejligt dernede. Jeg ved ikke længere om jeg har det så godt med at han er afsted... jeg er jaloux anlagt men ved jo at han savner os - han har det bare fedt at være væk. Selvfølgelig fortjerner han det med moody kæreste men synes det er hårdt at han er væk og nyder det så meget. Bliver helt kold når han ringer. Han er afsted med 4 gutter som alle har kærester men en fortid med at se igennem fingre med utroskab. Jeg er sikker på han ikke vil være mig utro men er bare ikke helt optimal for tiden - har taget lidt på, er ikke positiv nok, og er nok bare ikke lige den store gevinst lige nu

Vi snakkede om inden vi fik børn at alt skulle forblive som det var før men vidste jo godt at noget ville ændres. Men overvejer faktisk om dette skal ændres - jeg kommer aldrig til at bruge min ferie uden ham - jeg vil vildt gerne være sammen med ham - og desuden er alle mine veninder besatte af børn og samvær så der er ikke nogen der  vil med på sviptur selv om jeg har foreslået det adskillige gange

Hvad siger i til denne korte version - er det mig der skal tage mig sammen og acceptere eller er det ok at sige stop?

Tags:

Kommentarer til Når manden rejser...

  • Skouboe

    Jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til denne.

    Grundlæggende mener jeg at der skal være plads til begge parter i et forhold, og jeg har det fint med at min kæreste tager afsted uden mig. Han skal på skiferie uden mig i en uge og har flere gange været på weekend tur rundt til europas storbyer sammen med kolleger af begge køn... hvilket er helt fint med mig...

    Men! Jeg er heller ikke jaloux anlagt og tror grundlæggende på at min kæreste ikke er mig utro - og hvis han endelig ville vælre det... fandt han nok en måde - ferie eller ej. At jeg "forbyder" ham ting vil bare skubbe ham længere væk.

    Jeg tror du skal prøve at tage en lang snak med ham... forklare ham hvordan du føler... og sammen prøve at finde en løsning som du er tryg ved.

    Jeg tror at jalousi drejer sig om usikkerhed og utryghed, og ikke bare er noget man kan "tage sig sammen" - så forsvinder de... tværtimod. Urimeligt eller ej, er det noget du føler og den eneste måde at ændre noget, er ved at anerkende og bearbejde dem.

    Jeg håber at det giver lidt mening, på trods af den lidt rodede struktur.

  • Vinker

    Kan godt forstå det er frusterende at manden skal være i udlandet på sådan en tur, men på den anden side er det sikkert også sundt for ham at få en gang mandehørm som han sikkert ser frem til år efter år. Et forhold bygger på tillid og kærlighed. Men går det dig meget på synes jeg du skal tage en fornuftig snak med ham om det. Fortæl ham hvad du føler på det område. Det er i hvert fald vigtigt at spille med åbne kort både på den ene og den anden måde. Det vil ikke skade ham at vide at du har det skidt med at han er afsted. Han har godt af at kende til dine følelser omkring det. Så må I tag den derfra om han stadig ønsker at tage afsted eller om han i sidste ende vælger at aflyse for at bevarer roen i forholdet.... men ja det er svært og individuelt forstået på den måde at ikke to forhold er ens og derfor skal du/I gøre som er bedst for jer - ikke hvad andre har fundet bedst i deres forhold.

    Håber det gav lidt mening det jeg skrev!?

    Knus fra Rikke, der også kan være meget jaloux til tider...

  • Ka-ri-na

    jeg kender det godt... har altid selv været enormt jaloux... og det er vigtigt at du kigger indad og finder ud af hvor dette kommer fra?? du skal finde grunden til at du er jaloux... og så skal du arbejde med det du når frem til... for uanset hvad er det ikke rart at være jaloux... det er skrækkeligt... du skal helt sikkert tale med din mand om dette... forklare ham det du føler og hvorfor... forklare ham at det ikke er meningen han skal have det skidt med at tage afsted... men det er vigtigt i får talt om det, ellers er jalousien grundlag for en masse unødige konflikter... det r jo ikke sjovt for nogen af jer at du har det skidt...

    jeg tror på at det er vigtigt i et forhold at man kan forstå hinandens behov... din mand har brug for at være sammen med sine kammerater, og du skal kunne stole på at uanset om hans kammerater så er utro og ligeglade med at de er det så er det en mindre pæn tanke at have om din mand at han også er sådan... han er jo sammen med sig fordi han elsker dig...og det er dig han vil have!!!! du kan se på det sådan: hvis han var dig utro var han ikke den du troede han var, og så skulle du videre... :0)  det ernikke for at være hård ved dig, men jeg har haft det nøjagtigt som du og har gjort noget ved det... du er ikke fair overfor dig selv, og heller ikke overfor din mand... det er bare svært fordi det gør ondt!!! :0)

    håber i finder ud af det :0) du skal jo ikke sidde og have det skidt mens han er væk... nyd det i stedet :0)

    knus

  • sarahb

    Mon ikke vi alle kender dette...

    Jeg har det i hvert tilfælde på samme måde.. Men jeg begyndte for lang tid siden at tænke, det jeg forbyder ham, forbyder jeg mig selv.. Og så er der virkelig sket ændringer i hvad vi laver og ikke laver. Jeg synes heller ikke det er fedt hvis han skal på weekend tur osv. Men jeg gav ham straks lov da han skulle afsted med Gutterne for hvad nu hvis jeg og veninderne en dag selv ville afsted... Så havde jeg netop forbudt det for mig selv..

    Vi alle går og frygter utroskab, men det kan også ødelægge dig at gå rundt med tanken om han  gør det og frygten... I sidste ende hvis det er det valg han vil tage at gøre det, så er det ham der mister det meste og ham der står med den pinlige situation at fortælle hvorfor i måske ikke er sammen. Men jeg tror at mænd bliver LANGT mere trofaste og langt mere forelsket når man giver dem lov til deres drenge ting, og automatisk minimere de det også.. Fordi vi netop giver dem lov og lyder interesseret i hvordan turen/dagen gik og er glade på deres vegne..Sådan fik jeg min mand 2 dage før hjem fra Spanien, forsi han savnede mig så meget og ikke kunne holde ud at han egentligt var taget så langt væk i så mange dage (5)...

    Så PICK YOUR BATTLES. Det kan i hvert tilfælde gavne i sidste ende.. Men puha det kan være svært at styre til tider, at vi skal være så søde og flinke når de laver noget og man helst så dem hjemme hos en selv:O)

  • AnneGry

    Ja, jeg er enig med de andre - prøv at kigge indad og arbejde med jalousien i stedet. Det er dér problemet ligger - ikke i hans mandeture. For en enkelt længere mandetur om året (!) må der være plads til. Du lyder som en pige, der skal lære at elske sig selv. Gør nogle gode ting for dig selv, når du kan finde tiden til det. Læg en ansigtsmaske, lav en pedicure, gå en lang tur, hvor du trækker vejret helt ned i maven... hvad ved jeg, alle kneb gælder. Hvis du får det lidt bedre, bliver det også nemmere for dig at glædes ved hans glæde. Du får et stort knus herfra, du er fandeme god nok! Tro på det selv.

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld