Røv og nøgler 3...

Sabina

Så er der lige lidt fra mig igen...

Nu er overskriften lidt misvisende, men det er sådan set lidt en fortsættelse på alt det l-o-r-t der er sket... Bare i en mere positiv retning...

Veninden som er omtalt tidligere kom med en lam undskyldning om strøm på tlf osv, men gad ikke tage mig mere af det... Så det gik i glemmebogen...

Ang Simones tigerspring, så regnede jeg jo på et tidspunkt ud at det var mig der var skyld i det.. (FLOT MOR) For hun kunne jo mærke at jeg var ked af det... Og så var der også lige det at hun havde en tand på vej... Den er så poppet frem idag, hvilket jeg fandt ud af på den hårde måde da hun bed mig... AV... Så mig hen for at finde en ske og jo jo, det klirrede... Så det er en stor dag for mor her... Hehe...

Vedrørende Steffan... Ja hvad skal jeg sige... Mænd er mænd... Man siger noget til dem og så går det godt et par dage og så er det det samme igen... Må vel bare acceptere at det er en kendsgerning at mænd fatter hat... :-) Men det går sikkert også, selvom man kan blive noget så rasende...

Det er idag præcis en måned siden min far døde og jeg tror nok at jeg er ved at have accepteret at han ikke kommer igen. Selvom det er hårdt... Har fået lidt mere styr på følelserne og kan så småt begynde at smile af minder og den slags. Har været ude og købe nye rammer, så skal have fremkaldt nogle af de billeder der er taget af ham og Simone, så de kan komme op på væggen... Så er vist nået dertil hvor at det hele nok skal gå alligevel... For det skal det jo...

Skal forresten lige fortælle at jeg udover at blive kåret som ugens profil herinde, også vandt en anden konkurrence i den her uge... Navnebaby.dk har en konkurrence på facebook hvor man kan designe sin egen sut... Det skulle jeg da lige prøve bare for sjov... Gad ikke gøre det vilde, bare prøve det. For Simone vil ikke have de sutter alligevel, kræsne unge... hehe... Men tror I så ikke gudhjælpemig at jeg vinder 6 sutter med et af de designs jeg har lavet... Og så oveni købet det grimmeste af det grimme... HAHA... Det blev lavet i ren kedsomhed, men de var åbenbart vilde med det... Så hvis nogen er interesseret i 6 sutter og kender en der hedder Simone, så skriv endelig, for så kan de erhverves kvit og frit... hehe...

Det var vist det gylde jeg havde i denne omgang... Håber alle har haft en god uge...

Knus Sabina - som er begyndt at smile igen over livets finurligheder...

Tags:
Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld