Skal jeg lade min søn hoppe ned fra sofaen?

Mama

  • Mama
  • 30. nov. 2007, 15:45

Hej med jer,

min søn er lige kommet i den alder (2½), hvor han hopper ned fra alt, hvad han kan komme i tanker om - stole, sofaen, taburetten, tre trin oppe på trappen osv. Jeg ved, at man skal give børnene frie rammer til at eksperimentere med deres krop og motorik, men jeg kan ikke lade være med at blive bekymret for at han skal falde og slå sig.

Bør jeg gribe ind eller skal jeg forholde mig i ro??? Det sidste er svært!

Håber I kan hjælpe,

mvh Mama 

Kommentarer til Skal jeg lade min søn hoppe ned fra sofaen?

  • Mona

    Hej Mama,

    spørg lige om vi kender til situationen hjemme hos os...min dreng er faktisk nøjagtig samme alder - og HAN er aktiv. Hold da op som han kan hoppe og kravle "højt op", som han hele tiden siger, mens han sender sjove øjne til mor og far. Jeg har ofte mest lyst til at sidde klar og gribe ham, meeeen...jeg prøver at øve mig i at holde mig i skindet, for jeg tror det er den eneste måde, han 'kommer over det'. Dvs. får prøvet nogle grænser af for så at finde ud af, at det ikke er så spændende endda. Så vi må vist begge bide os selv i tungen den næste tid, Mama..

  • Mulletin

    Oh - det lyder bare så velkendt. Jeg ved ikke om det mest er drenge der har den slags krudt, men vores ældste kaster jeg også frygtløst ud i den slags stunts.

    Jeg tror, du skal forholde dig så meget i ro, som du kan. Og så måske afsikre området med godt med puder ;)

  • burchhardt

     Hej! Kender det godt fra min datter. Hun var ikke særlig gammel før hun hoppede ned fra alt. Også de MEGET høje borde, men jeg lod hende gøre det(selvom jeg ofte lukkede øjnene og krydsede fingre for at hun ikke kom til skade) og tænkte fedt, der er noget som hun er rigtig dygtig til og så er det jo super godt for deres motorik! tror at børn er gode til selv at justere, hvornår det bliver for farligt.

  • BenteM

    Ikke at man bare skal lade dem slå sig halvt fordærvede, MEN de kan faktisk klare meget i den alder og hvis de slår sig lidt, er det med til at at øge deres erfaringer for hvad der er hel- eller halvfarligt. Det gør de ikke, hvis man pakker dem ind i vat, og det kan jo også være farligt i sig selv.

     Fandt denne artikel under mine børn, hvor forfatteren faktisk skriver: "Lad barnet falde og slå sig"!!! http://www.navlestreng.dk/artikler/Mine-boern/Tumling-%281-3-aar%29/Udfordring-til-foraeldrene/Beskytte-men-ikke-overbeskytte/e_47_986.page

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld