Snart storesøster
Ja, nu bliver Lillepigen snart Storesøster. Jeg er så utrolig spændt på, hvordan hun kommer til at håndtere den situation. - Men det lille væsen imponerer mig stadig, så det kan godt være, at det går meget bedre end jeg frygter. Jeg mærker jo på hende, at hun nok synes, Mor er blevet lidt kedelig i det sidste. Jeg forsøger jo, at lege med hende, men det bliver mest til stillesidende aktiviteter, for jeg klarer ikke at bevæge mig hurtig nok op og ned ellers. Men hun løber hellere til faren og leger - og det kan jeg jo egentlig godt forstå. Men vi har det heldigvis stadig fint sammen. Forleden morgen kom hun ind for at vække mig - fast del af morgenritualet siden hun fik almindelig seng. Hun står og stryger mig i ansigtet og siger "Vågen! Stå op!" - men lige den morgen var aftalen, at min kære mand skulle stå op med hende, så jeg siger til hende, at Mor skal sove lidt til, så hun må gå hen og vække Far i stedet. Det acepterer hun på stedet, men før hun går videre giver hun sig tid til at tage fat i min dyne og forsøger at putte mig! Herlighed så sød hun var! Hun prøver stadig nye ting og snakker mere og mere og forsøger virkelig at give udtryk for det hun tænker verbalt. Jeg er så stolt af hende, at jeg er ved at revne nogen gange! Så nu er den store ting bare at forsøge at gøre overgangen til storesøsterstatusen så naturlig og smertefri som mulig for hende. Vi forsøger jo at snakke med hende om det, men hun er ikke voldsomt interesseret og jeg synes, det er vanskeligt at forberede hende på det, som skal ske. Vi har gjort ting meget gradvis - flyttet hendes tøj fra puslerummet til komoden på hendes værelse, fundet babytøj og babybilstol frem osv. Og så går hun i vuggestuen som normalt selvom jeg er hjemme nu. Vi kommer til at forsøge at holde mest mulig fast i hverdagen selvom ting ændrer sig på hjemmefronten. Hvis nogen har nogen flere tips, så vil jeg meget gerne høre det....
Hilsen fra Ida (39+5)
Kommentarer til Snart storesøster
-
- Anna-Jonas
- 6. nov. 2009, 10:57
Åhhhhhh................Ida. Du kan tro jeg kan huske alle de tanker jeg gjorde mig, inden Anna skulle være storesøster. Jeg var så bange for at hun skulle føle sig udenfor og hvad nu hvis hun reagerede over for lillesøster....................f.eks slog hende. Jeg læste flere bøger om emnet, og prøvede virkelig at forberede hende.
Men al vores forberedelse var helt unødvendigt, for alt gik bare over al forventning. Hun tog så pænt i mod lille Ida, og hun blev hurtigt det første hun spurgte efter om morgenen og det sidste hun talte om ved sengetid.
Håber på snarlige veer hos dig, så i kan få en dejlig lille baby med hjem.
Mette
-
- arthur
- 6. nov. 2009, 11:41
Jeg har nu 8 ugers erfaring på området... ;-) Vi har prøvet at bibeholde rutinerne, så storebror kommer stadig i vuggestue, det er stadig mig der afleverer og far der henter. Vi har for så vidt muligt stadig de samme aftenritualer og putterutiner, og det er gået og går rigtig godt. Storebror er ikke to år endnu, så det er jo helt naturligt at han stadig skal have mege hjælp. Vi prøver at inddrage ham alt det han har lyst og så sætter vi hver især tid af til at have kvalitetstid sammen med ham hvor han får 100 % fokus - selvom det er lidt svært når det brænder på ind imellem og man har 2 skrigende unger :-) Men der er gået rigtig godt, Arthur er rigtig stolt af sin lillesøster og i starten ville han bare kysse og kramme hende hele tiden. Han er stadig rigtig glad for hende og han er den første der springer op når hun græder. Selvfølgelig er han lidt voldsom, så det gælder om at holde øje, men alt i alt er det gået over al forventning og super smertefrit.
Held og lykke med det hele :-)
-
- Cissdur
- 6. nov. 2009, 19:00
Tak for opmuntrende kommentarer! Hvor er det godt at høre, at det kan gå så fint!
Jeg glæder mig jo vældig meget - og så gruer jeg mig også lidt...
Håber, det kommer til at gå lige så fint hos os som hos jer!
Smil fra Ida