Stakkels nætter
Jeg håber bare at hun vil sove igennem i nat. Det har været uger siden sidst hun gjorde det desværre.
Det er ikke fordi hun vågner helt hysterisk, men snarrere at hun vågner op i løbet af natten og kommer ind i min seng og vil putte med mor og far. Vi putter hende så tilbage i sin seng igen og hvis hand gør det bliver det til det store skrigeri og kamp på viljer, hvor intet virker ud over at far putter sig med hende, eller jeg kommer ind og tager over. Hvis jeg står op og putter hende tilbage i seng, så lægger hun sig til at sover pænt nok, men er ude af sengen igen lige så snart jeg er faldet i søvn i min seng.
Jeg aner ikke længere hvad jeg skal gøre. Intet ser ud til at virke. Låse døren, ikke løse døren. Trusler eller belønninger. Putten med hende eller ikke. Lade hende græde det ud virker ikke (efter mere end en times skrigeri kl 3 om natten giver man op), eller sove på gulvet med hende og hvad ikk.
Jeg krydser bare fingre. Hun går i seng pænt nok, næsten ingen problemer der. Det er lige så snart at vi er gået i seng at hun vågner og så starter mareridtet.
Måske hun kan mærke at der er stress herhjemme. Selv om det har været sandt i næsten 1½ år nu.
*krydser fingre og håber*
Kommentarer til Stakkels nætter
-
- liam
- 24. jan. 2008, 22:00
hej, kunne se hun er 2 år. det er min søn os. jeg tror desværrer bare det er en periode de skal igemmen. liam vågner opå næsten 1 gang hver nat total hysterisk. nogle gange får jeg ham til at sove igen efter et kram og en tårvand. andre gange hiver jeg madrassen med her ind og så putter han ved siden af mig. jeg kan desværrer ikke gi dig nogle gode råd til hva du kan gøre. men krydser finger for det nsart stopper igen. her er det ved at gå over igen :)
camilla
-
- PiaPoulsen
- 24. jan. 2008, 22:40
Ah, en lang periode der er ved at drive os til vanvid. Det har varet måneder nu. Og jup, hun er 2 år 4 mdr i dag. Sjovt nok lige efter vi kom hjem fra juleferie i DK så havde hun ingen problemer med at sove i sin seng hele natten i næsten en uge, og så begyndte det bare at gå galt igen.
*krydsede fingre*
-
- Mona
- 25. jan. 2008, 10:11
Hej Piapoulsen,
enig med liam, det er en periode - jeg husker den tydeligt, for min dreng har lige været der. Jeg tror simpelthen på, at det eneste der hjælper er at støtte jeres datter i at falde til ro igen. "Shh shhh, mor er lige her" har ikke levet forgæves..:-) Det kan være der går en, to - tre uger før du ser tegn på ændring. Men hvis I fortsætter og er konsekvente sådan at I ikke pludselig giver hende lov til at kommer over i jeres seng, eller ikke lader mor tage over hvis far kommer til kort, så tror jeg, at det lønner sig på sigt. Forsøg værd. Virkede hos os...et stykke tid....det er jo børn. :-) -
- PiaPoulsen
- 25. jan. 2008, 23:54
*griner* Yup, det er børn og de ændrer sig hele tiden.
Sidste nat var faktisk god. Hun stod op, jeg hørte døren gå og skyndte mig ud af sengen før hun kunne komme ind i vores soveværelse og to hende i hånden og tilbage til hendes seng. Igen klynken eller noget. Puttede hende i sengen igen, sad et halvt minut, fortalte hende at hvis hun sov hele natten i sengen, så skulle vi bage kage i morgen, kyssede hende godnat og gik igen. Helt roligt og stille.
Hun sov indtil kl. 6 før hun kom op igen, og denne gang prøvede jeg et par gange på at få hende til at sove igen, men ingen held. Hun var sulten så kl 6:30 var det tidligt morgenmad (normalt er den halv 8 eller sårn).
Forhåbenligt går det hele snart over når mor her tager sig af tingene isteadet for far.
-
- chris74
- 26. jan. 2008, 20:31
Hejsa
Min søn på nu 2½ år har fra han var 1½ til han var 2 år sovet i vores seng fra kl. ca. 24 og frem til om morgenen. Vi orkede ikke at tage kampen med ham. Da vi så i sommers fik endnu en søn, tog vi kampen - 2 børn i sengen var alligevel for meget :-). I løbet af 14 dage havde vi 3 dårlige nætter med skrig og skrål, og det var det. Vi valgte på de dårlige dage at sove inde hos ham på en madras på gulvet, og det var han tilfreds med. I dag har han slet ikke lyst til at sove i vores seng. Så tag kampen - måske bliver den ikke så slem. Held og lykke.
-
- PiaPoulsen
- 26. jan. 2008, 21:06
Takker for kommentaren.
Vi prøvede kampen men orkede ikke at blive ved med skrig og skrål kl 3 om natten på en hverdag og i et lille bolig komplex med naboer du er nødt til at tage hensyn til også.
Så jeg prøver denne metode og det ser ud til at virke!!! Måske var det bare at hun havde brug for at vide at mor var der hele tiden istedet for far.
Sidste nat sov hun hele vejen indtil kl. 5. Hun står nu i døren og venter på at jeg kommer, tager gerne min hånd og går helt uden problemer tilbage til hendes værelse. Hun kom ud igen lidt senere og igen ind i hendes seng. Ingen klynken eller noget. Tredje gang regnede jeg ud at hun var sulten og satte farmand til at gi hende mad, lidt ligestilling her tak. Det var også da jeg fandt ud af at den var 5 i stedet for 6.
Men i al fald, Lidt yoghurt til tøsen, farmand puttede hende i seng igen og hele familien sov indtil efter 8 i morges. Ren luxus!!!
Mor er bare den bedste ;)
Pia