Storesøster
Det er så morsomt at se, hvordan forholdet udvikler sig imellem Aksel og hans storesøster (Han: 2 måneder, Hun: 2 år).
Til at begynde med var jeg bange for, at han skulle blive bange for hende. Hun bevæger sig hurtigt og forstår ikke altid selv, hvornår hun bliver for voldsom, tager for hårdt på ham osv. Et par gange skete det jo at hun kom til at gøre ting, som må have gjort ondt/været ubehagelige. Men den frygt kan jeg vist godt glemme! Storesøster er den store helt! Det er hende som får flest smil og han følger med store øjne alt, hvad hun finder på.
Jeg havde jo forudset, at hun kom til at være nysgerrig over for babyen til at begynde med, men at hun bare bliver mere og mere interesseret kom lidt bag på mig. Jeg havde troet, at hun sikkert ville synes, han var lidt kedelig efterhånden. Han ligger jo bare der og ser eller sover - eller også spiser han.
Men nej, hun kommer stadig løbende og giver mig rapporter: "Aksel gulper, " Aksel græder", "Aksel sover", " Aksel vågne" osv. Og hun klapper i hænderne og siger "kom" til ham og vil holde ham. Hun vil gerne vække ham, hvis han sover for det er da for kedeligt, men det får hun selvfølgelig ikke lov til.
I går tog hun det hele til et nyt niveau. Aksel lå på sofaen og så sig om, og da jeg kommer ind i stuen har storesøster fundet en ren ble frem, åbnet sparkedrakten og taget den gamle ble af ham. Og senere fik hun fat i hans flaske, som der endnu var noget mme i, og så stikker hun den i munden på ham og kommandere "spis" - og drengen spiste med store øjne selvom jeg er 100% sikker på, at han egentlig ikke var sulten.
Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til at se, hvad de to finder på i fremtiden....
Kommentarer til Storesøster
-
- TbCp
- 21. jan. 2010, 16:09
årh hvor er det fantastisk :D
Det er da lige ved at jeg overvejer om Liva måske alligevel skal være storesøster :D -
- Cissdur
- 21. jan. 2010, 19:32
:D
-
- arthur
- 22. jan. 2010, 9:59
Ja, det er helt fantastisk når der begynder at komme samspil mellem dem :-) Jeg kan få helt tårer i øjnene når Norah griner af Arthur når han laver spilopper - og når han står med meget alvorlige øjne og siger "Norah graadr"
-
- Vutborg
- 26. jan. 2010, 13:08
Hvor er det bare sødt! Dejligt han er så glad for hende!!