Traditioner - tryghed eller vaner?
Julen er forbundet med mange traditioner rundt omkring i de små danske hjem - i min familie er vi slet ikke unormale på dét punkt - vi har rigtig mange traditioner i juletiden - ja faktisk året rundt er vores familie fyldt med traditioner.
Det er første gang jeg skal fejre jul med min søn, og jeg er alene, så derfor skal vi selvfølgelig være hos mine forældre sammen med min storesøster ... Det glæder jeg mig rigtig meget til - og vil også gerne lære min søn mange af familiens traditioner, så han vil elske julen som jeg selv gør og altid har gjort.
Men samtidig, så er jeg også nærmest fastgjort af de traditioner - altså jeg kan SLET ikke forestille mig ikkeat skulle holde den jul jeg altid har holdt i det hus jeg altid har været i og med de mennesker, der altid har været - får nærmest åndenød ved tanken om en dag at skulle holde det med en mand og måske en dag med hans familie.
Det får mig selvfølgelig til at tænke på, om traditioner egentlig fratager friheden til atskabe sit eget liv - altså ved godt man bare kan give slip - men bliver det sværere af disse traditioner!?
Jeg ER tryghedsnarkoman og vil meget gerne vide, hvad der skal ske og er utrolig dårlig til at tage pludselige beslutninger - når det altså omhandler mig selv og mit liv - er det omhandlende andre osv. så rører det mig ikke, da det ikke vil rykke på MIN hverdag.
Er jeg den eneste, der har det sådan med traditioner?
Kommentarer til Traditioner - tryghed eller vaner?
-
- Stinne90
- 8. dec. 2007, 9:06
Jeg er også en tryghedsnarkoman ligesom dig. Og jeg kan sagtens følge dig i din bekymring, for det vante giver jo tryghed, og det ved man hvad er!
Jeg vovede mig alligevel ud i det for 2 år siden, da jeg var højgravid, og mine forældre ikke holdte jul det år :-( Så jeg kom med til mandens familie, hans bror holdte for første gang jul. Det var også bare rigtig hyggeligt, at se nogle andre traditioner, og være samme med nogle andre menesker. Men det er bare slet ikke det samme! Jeg savnede vores egne traditioner, min mor og far og lillebror, og ja. Det var ikke det samme julepynt på træet, det var ikke den same mad der blev serveret, det var ikke den same måde vi gjorde tingene på.
Men det var faktisk rart alligevel! Selvom det ikke var det samme, som jeg er vokset op med, så var det faktisk rart alligevel! For det var stadig juleaften, de var stadig julemad, julepynt, og ægte julestemning :-D
Nu er jeg også alene, ligesom dig, og i år ha jeg så aftalt med mine forældre at de kommer hjem til mig, sammen med drengenes far, og så holder vi det småt her. Så nu skal jeg til at starte mine egne traditioner, stærkt præget af dem jeg er vokset op med selvfølgelig ;-)
Min pointe er, at ligemeget hvor og med hvem man holder jul, så vil det altid være juleaften, med ægte julestemning! Det må du huske på, når du engang skal et andet sted hen og holde jul :)
Stinne