Uforberedt

Linselouise

Ja nu er der jo kun et par mdr. til vi bliver tre i vores lille familie. Det hele er gået så hurtigt synes jeg, og det er en smule skræmmende. Jeg har haft en ualmindelig nem graviditet indtil videre, heldigvis. Ingen gener, ulidelige smerter eller lign. Jeg cykler stadig 10 kilometer dagligt, fra og til arbejde, og mærker den lille næsten konstant. Mine omgivelser siger jeg er større end normalt, men jeg har det stik modsat, så glæder mig til at få skønnet barnets vægt når jeg skal til JM i næste uge. Jeg har taget 20 kilo på allerede, men jeg forstår ikke lige hvor de sidder for synes ikke jeg er fed :)

Jeppe og jeg nyder hvert et minut vi har sammen for tiden, for vi er klar over at en lille vil vende op og ned på vores liv. Men vi er dog begge enige om at vores liv sammen ikke skal gå i stå pga. en baby. Så længe vi bare husker hinanden. Og i sidste ende er det hvad man selv gør det til.

En enkelt ting som jeg begynder at tænke på er at jeg føler mig total uforberedt lige pt. Vi har endnu ikke købt noget som helst til den lille ud over lidt tøj, og jeg aner ikke hvad vi skal købe af diverse ting. Barneværelse er der ikke noget der hedder og bliver det heller ikke før han kommer til verdenen. Vi skal have rykket om i hele lejligheden så vi alle kan være her, have nyt klædeskab, etc. Jeg har overhovedet ikke haft de tanker med at købe barnevogn, puslebord etc. Det kommer, tænker jeg bare. Men tiden går jo, så vi må nok snart tage os sammen. Men jeg har det bare sådan at jeg vil nyde hvert et minut alene med Jeppe, uden tanken om børn. Mange kan ikke vente med at komme ud og købe alle babytingene helst så hurtigt som muligt, er det mig der er underlig??

Er vi sent ude, eller hvad er normalen?

Lise 31+3

Tags:

Kommentarer til Uforberedt

  • mortiltvillinger

    :) lidt sent synes jeg vi elskede at shoppe sammen:) Men bare tænk nogen gange kan der være 3 måneders ventetid på en barnevogn, hvis den skal købes fra ny så den ville jeg nok få købt:)

  • Vutborg

    Jeg elskede at shoppe baby-ting, så vi begyndte allerede da jeg var en 23-24 uger henne...

    Vi købte: Barnevogn, stofbleer, puslebord, madrasser, dyne, sengetøj, voksipose, lift, babyalarm, tøj, autostol, sutter, ammepude, badekar... det er vist hvad jeg kan komme i tanke om lige nu...

    Du skal også tænke på at have lidt løst tøj og bind, ammetoppe eller lignende klar til når I kommer hjem fra hospitalet.

    Man behøver naturligvis ikke det hele, men jeg var en smule bange for at stå i en situation hvor jeg ville mange et eller andet - man kan jo ikke lige løbe ud og købe sutter kl. 03 om natten....

    God shopping ;-)

  • TbCp

    Ja så vare det ikke så længe. Og hvor dejligt at graviditeten bare kører.

    Da vi skulle ud og købe udstyr gik vi i Babyvest og sagde "vi skal have barn og vi mangler alt" :) De lavede en liste til os og så gik vi ellers butikken rundt og pegede på det vi ville have.
    Vi betalte et depositum og kunne så hente tingene i starten af september... jeg havde termin 26. sept.

    Nu skete der jo så det at jeg fødte før tid og jeg er godt nok glad for at vi da havde været ude og købe alle ting, så skulle Carsten bare hente tingene en dag eller to før vi kom hjem fra sygehuset.

  • Linselouise

    Tak for jeres svar.

    Jeg føler bare at jeg lige nu vil overlade al mit overskud og tanker til mig og Jeppe, og ikke baby. Når han kommer til verdenen vil der være nok babysnak, og begynder vi allerede nu med indkøb og diverse så bliver det for meget.

    Mht barnevogn så køber vi den brugt har vi besluttet, jeg gider ikke ofre flere tusinde på en ny barnevogn, så ventetid på sådan en spekulerer jeg ikke over.

    Jeppe og jeg fik en rigtig god snak igår om det hele og vi har det på samme måde, men tror vores motto er at det hele nok skal gå uanset hvad :)

  • liam

    må være dejligt at ha det sådan.. nyd det :)

    i skal nok snart få kigget på barnevogn. for nogle mærker kan der godt være lidt ventetid på... bare så i ved det og ikke lige pluselig står og mangler..

    vi er hellere ikke gået i gang med at gøre klar til lille pigen.. har købt tøj.  skal ha pakket tasken til sygehuset så den er klar.. vi skal ha  malet puslebordet.. og flyttet rundt i soveværelse så der er klart til vuggen.. tiden er bare gået så stærkt :)

    camilla 33+2

  • Linselouise

    Vi skal ud og kigge på en brugt emmaljunga på Frederiksberg idag :) Den er ny fra jan. 09 og vi kan muligvis få den til 2500,- sikken et scoop :)

  • MummiMaren

    Heeej Louise :o)

    Syntes det er fedt at i bare følger jer selv og det i føler for i det hele. Der er mange, som du siger, der bare går baby AMOK - og det er også fair nok, hvis det er sådan man har det :o)
    Men det må også være fedt ikke at stresse og bare tage det stille og roligt, så du har Jeppe med i det hele og i er sammen om det, så han ikke føler sig udenfor :o)  - det tror jeg nemt at manden kan komme til i forholdet, hvis man ikke snakker om tingene.

    Så jeg vil bare ønske dig held og lykke med forøgelsen og jeg ved at i nok skal klare det hele sammen - det kommer, og hvis man mangler noget - så skaffer man det jo alligevel :o) - som du siger, så skal det hele nok gå :o) !!!!!!

    Hilsen MummiMaren :o)

  • Linselouise

    Hej Mummimaren, tusind tak for dit søde indlæg :) Det er dejligt at vide at man ikke er helt forkert på den med alle sine tanker osv.

    kh Lise

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld