Usunde ting i børnehaven
I vores børnehave er der ikke en kostpolitik, - men jeg kan da virkelig ikke forstå at de ikke synes der er behov for den?
I denne måned (og vi er kun nået til den 8.!!!) har de fået: kage (ifm bedsteforældredag), slik/kage til 2 x fødselsdag, fastelavnsslik, is (ifm. børnehavens fødselsdag). Der er 21 børn + 3 voksne på stuen, så det er jo MINDST 24 gange om året (+ jul, fastelavn osv. osv.) at de fylder slik i mit barn. Hjemme får han ikke engang slik 1 gang om ugen.
Jeg synes det er alt alt ALT for meget!! Jeg har talt med andre forældre som er enige (og som har brokket sig), og jeg har meldt mig ind i bestyrelsen af samme grund (men der har ikke været møde endnu).
Der er også nogle børn som får en kold burger fra MC med i madpakken(!), eller de elendige mælkesnitter, danone og hvad nogle forældre nu ellers tror er godt for deres børn.
Hvordan er det i jeres børns børnehaver? Hvad må man og hvad må man ikke?
:o) Mette
Kommentarer til Usunde ting i børnehaven
-
- Shannie
- 8. feb. 2008, 12:01
Der er en kostpolitik i vores bh, hvor der ikke serveres kage medmindre det er forældrearrangement.....
De ser helst også at vi ikke giver dem usunde ting med, men der er det så jeg står af, for der er ingen der skal bestemme om mine børn får en kage el. lign med engang imellem, så der kan de rende og hoppe...
Jeg synes det er helt fint at det børnehaven serverer er sundt, men resten bestemmer jeg, og det bliver jeg ved med....
-
- Tweetie
- 8. feb. 2008, 12:23
Jeg er helt enig i, at vuggestuen/børnehaven skal undgå, at der skal slik på bordet hver eneste gang noget skal fejres. Søde frugter etc. kan børnene jo også godt lide.
Men de skal ikke bestemme, hvad jeg giver mit barn med i madpakken. Hun får altid en rugbrød, et stk. frugt eller grønt, men hun får også hvidt brød og rosiner og frugtstænger.
Der er ingen i vores familie, der er overvægtige, og vi spiser rimeligt variereret - og jeg ville simpelthen blive tosset, hvis de sagde, at jeg ikke måtte give hende det ene eller det andet med. De har sagt, at de synes ikke, at hun skal have rosiner - og det har jeg bare ladet passere helt uden at diskutere.
Noget andet er, at de er ret gode til at sige, at den eller den mad kunne hun særligt godt lide, så det må der gerne komme mere af :-) Og det er jo ret genialt af dem, for på den måde får de jo alligevel sneget deres mening ind på en ret intelligent måde uden at man bliver sur :-)
Men det lyder af meget sødt og snack i jeres børnehave, og det ville jeg nok også synes var for meget.
-
- Milla
- 8. feb. 2008, 13:56
Har en søn der skal til at starte i børnehave til sommer. Derfor har jeg prøvet at undersøge de forskellige børnehaver i området og er blevet positivt overrasket. Her har kommunen (Vallensbæk) simpelthen lavet en klar kost politik og regler. Desuden har de fået "udgivet" et hæfte med sunde fødselsdags godter, til hjælp til alle os forældrer. Selvfølgelig er det svært at kontrollere madpakkerne, men her er alt usundt simpelthen forbudt. Det kunne du prøve at indføre når der er møde næste gang...
-
- liam
- 8. feb. 2008, 16:22
jeg har ingen problemer med det. jeg har fået det da jeg var barn. jeg lever stadig. og er sund. kan virkelig ikke se problemet, ved mange sider og ikke tør svarer, vi vores dp må de intet få. men jeg har sagt at det var ok. så her til fastalavn fik han af hende lidt chokolade og vingummier. og har overhoved intet i mod det. alt med måde. og ja hvis det er 1 gang om ugen så kan det da godt blive for meget hvis det både er kage og is. alt med måde. kunne de ikke indfører alle der holdes fødselsdag 2 gange om måneden for forældre så kunne komme med lidt blandet-
-
- sisses
- 9. feb. 2008, 9:52
i vores børnehave er det totalt forbudt at have usundt med i bh altså i madpakken og det syntes jeg er dejligt men til en fødselsdag ja der høre der snolder til og det får de så osse. man må osse tænke på hvordan vi selv fik det, da vi var børn. Jeg selv er opvokset med at få et stykke slik om dagen, der var ingen af os søskende som jeg har 5 af var overvægtige på det tidspunk(kom først efter vi fik børn) haha på en måde så er jeg næsten modstander af det her fredags snolder hvor mange børn de får lov til at æde så meget snolder at de får ondt i maven og drikker mindst 5 glas colaer.(det kommer osse an på hvor gammel børnene er) men jeg kender mange forældre hvor børnene de æder en masse vil da osse sig mine tøser gør det osse. jeg var da meget mod det i starten. men så er det jo når ens venner sidder med en kæmpe pose, ja så kan man jo ikke nøjes med at sidde med sine to mini haribo poser
-
- Mamilicious
- 11. feb. 2008, 10:19
Kan næsten ikke tro at der er nogen forældre som tror at. Danon, mælkesnitter og burger fra Mac D er sundt for deres børn... Men måske mangler de bare ideer til en sundere madpakke...
-
- christina34
- 18. feb. 2008, 12:27
I vores børnehave er der ved at blive udarbejdet en kostpolitik, og der har været løbende snak om hvad der er godt eller skidt. Men det sker typisk kun til forældremøder, - hvor alle forældre måske ikke lige dukker op... Kender godt fødselsdagsproblematikken... Min søn fik serveret cola til en fødselsdag i børnehaven, - og som den eneste bad han om mælk, for han har aldrig fået cola, og nægter at smage det. Jeg mener bare... COLA... koffein til små børn, den er jeg altså ikke med på. En god ting på min søns stue er dog at mange forældre laver frokost til alle børnene, - vi oplever det som spændende for ungerne, - de skal spise det samme, og der er ofte lidt dessert bagefter. Men humlen er at det er sund kost, hvilket jo er herligt. Og for mig som har et kræsent barn, så smager han faktisk på maden dernede, når de andre børn spiser det...
-
- muca
- 27. feb. 2008, 13:13
Til Christina34. Nej, hvor lyder det som et godt system, I har der. Kan du skrive lidt mere om det, hvor tit laver man så mad, er alle med? det kan vel kun være kold mad, går jeg ud fra, når det nu er til børnehavebørn? Får man så alle madkasserne med hjem, kommer man ned og serverer det, eller pakker med 20 små pakker?
Mvh Muca, der gruer for det kommende madpakkehelvede
-
- muca
- 27. feb. 2008, 13:18
Til debatten: Jeg synes helt klart børnehaver bør og skal blande sig i indholdet i madpakkerne. Det er ikke i orden med kindersnitte og frugtstænger i madpakkerne sådan som det er nu, hvor der er så mange overvægtige. Sukkeret er heller ikke god energi til en hel eftermiddag på legespladsen. Det gælder for alle om at sætte et godt eksempel. Børn kan jo lære noget af hinanden, på godt og ondt. Jeg bliver da tosset, hvis min datter kommer hjem fra børnehave og forlanger frugtstænger og mælkensitte og burger i madpakken (medmindre man har lavet den selv..), fordi hun har set andre havde det med. Så er jeg fuldstændig ligeglad med hvad de børn spiser derhjemme. Min datter er 2 1/2 og har aldrig fået slik, kun chokolade med højt cacaoindhold, og det ønsker jeg skal fortsætte så længe vi kan. Så de må gerne blande sig - og komme med gode idéer til vores madpakker. Det er deres pligt, synes jeg næsten.
-
- Linemathias
- 28. feb. 2008, 11:21
Til Muca Vi havde frokost med da Mathias blev 3. Vi havde lavet pitabrød, og stod hjemme og skar alt i stykker, og fyldte bøtter med salat, peberfrugt, majs, tun , skinke og hvad man nu ellers synes. Så tog vi nogle frosne pitabrød med ned i bh, og varmede dem i deres ovn. Alt fyldet var lige til at sætte på bordet, - lågene skulle bare fjernes. Det var en stor succes! Til dessert fik de en frugtstang, - hvilket jeg synes er ok, når de har spist sig mætte i sund mad. Vi var iøvrigt til best.møde i bh i går, og blev enige om at der skal udarbejdes en kostpolitik. Pæd. fortalte også at selvom kagemanden ser fin ud og alt det der, så gider børnene ikke rigtig spise den, men kun slikket, og de kan TYDELIGT mærke på børnene, når de har fået kage om formiddagen!! Også værd at tænke over, synes jeg. :o) Mette
-
- Solsikkemor
- 30. jul. 2008, 12:26
Min søn går i vuggestue og de har en helt klar kostpolitik. Ingen slik og kage! De får alt mad dernede (med undtagelse af ferieperioder hvor de skal have madpakke med). Maden er fortrinsvis økologisk.
Når der er fødselsdag eller andet får de økologisk yogurt-is. Man må ikke tage noget med. Eller det vil sige, man må gerne tage balloner eller noget med, men ikke spiseligt.
Jeg er rigtig glad for den politik. Så bliver der også lidt forskel på hverdag og fest uden at det kammer over. De får jo frugt hver dag.
Min søn får heller ikke slik herhjemme. Han ved simpelthen ikke hvad det er. Det samme med sodavand. Vi forsøger dog at være rimelige, så han kan sagtens få juice om eftermiddagen eller koldskål med kammerjunkere. Men hvorfor fylde børnene med slik, kage og sodavand når man bare kan lade være?
;-) Marie