feberkramper!
Bedst som jeg troede, at risikoen for feberkramper var overstået (Michala fyldte 2 i sidste måned), så kom de i går.
Og hvor var det dog rædselsfuldt!
Fornemmelsen af at stå med sit barn, der bare forsvinder - vender det hvide ud af øjnene og er umulig at "vække" og komme i kontakt med.
Selve kramperne gjorde mig ikke så meget (jeg har tidligere arbejdet med børn og unge med epilepsi, så jeg har set det mange gange og ved, hvordan jeg skal reagere) - men det at hun bare forsvandt...
Alt i alt varede det 3 timer. Og først bagefter kom følelserne. Mens det stod på var jeg iskold og reagerede bare instinktivt og på rygraden. Men da vi lå til observation i et linnedrum på skadestuen, og hun var faldet roligt i søv, så sank jeg lige nogle klumper- og så slog det mig: hvis jeg ikke havde vidst, hvad jeg skulle gøre, var hun så forsvundet mellem hænderne på mig?
Pludselig fik jeg en helt ny forståelse for forældre til "krampe-børn", som får feberkramper masser af gange, fra de er helt små
Kommentarer til feberkramper!
-
- Kirle
- 9. mar. 2010, 9:04
Jamen der findes ikke noget værre end når ens barn "forsvinder", som du skriver! Også selvom man har set det før eller ved at det ikke er farligt. Det er jo ens guldklump det handler om! Min søn har haft feberkrampe 1 gang da han var 13 mdr og han er nu 28mdr og vi er endelig ved at komme os. Det var en forskrækkelse ud over alle grænser, netop fordi det er grimt at man ikke kan komme i kontakt og man er så magtesløs, man kan kun vente det ud.
Godt at du håndterede det godt og vidste hvad du skulle gøre. Vi havde taget førstehjælpskursus for helt små børn så vidste det i teorien og det gik også godt. Ved faktisk ikke om det kan blive farligt for barnet hvis man gør noget forkert? Det må det kunne, forfærdeligt at tænke på.
Godt det gik godt, og håber at din lille store pige hører til den procentdel der "kun" får det én gang!
-
- Linda-Mor-til-4
- 9. mar. 2010, 12:54
Se lige mit indlæg om feberkramper.
Kan godt bruge din erfaring!
-
- Linselouise
- 11. mar. 2010, 13:41
puha, sikke en forskrækkelse! - Godt at du vidste hvordan det skulle håndteres, men uanset hvad vil det jo altid være frygteligt at opleve ens barn med kramper og bevidstløs. Jeg frygter selv feberkramper, for jeg er en af dem der ikke ville ane hvad man skulle stille op...