helt tom.

Kimmie

denne gang er det alvor. vi har slået op - for good. Det har jo været ret so-so med forholdet i nogle måneder nu, og vi holdt jo også en lille pause for ikke så længe siden. men idag gik Nikolaj og jeg med hunden, og så spurgte jeg hvad der skulle ske, og hvordan og hvorledes. Tingen er, at Nikolaj, selvom jeg ikke synes at det passer, føler sig som en rigtig, rigtig dårlig kæreste - også selvom vi f.eks bare har haft en måned helt uden problemer. og sådan har han haft det længe nu. det kan han ikke klare mere. det er helt i orden. jeg forstår det, jeg accepterer det. men jeg har også sagt til ham, at han ikke kan komme om 14 dage og sige 'jeg vil igen'. han er NØDT til at være sikker, og han er nødt til at ville det. jeg kan ikke udsætte mig selv for det her, mere end én gang, for mit humør påvirker jo også Emilie, og hun skal helst have det som blommen i et æg, hele tiden.

 

Jeg har grædt lidt. en enkelt gang da jeg ringede til min ven og snakkede om det. men ikke mere. det er ligesom om at der ikke helt er noget inden i mig nu. altså, kender i det, når man bare har et stort tomt hul i maven, der bare bliver større og større? det er det der sker lige nu. det, og hovedpine og kvalme. men ikke som sådan nogle følelser jeg kan tage og føle på. jeg føler mig ikke trist eller vred eller noget, bare helt tom. det er ligesom om at jeg er ved at skille ad, så jeg er hele tiden nødt til at slå armene omkring mig selv, ellers er jeg lidt bange for at jeg går i stykker. ikke at det er fysisk muligt, men det er en ret spøjs fornemmelse, der er lidt svær at beskrive. - følelserne skal nok komme på et tidspunkt, men jeg ved ikke hvornår. men når de gør, skal jeg nok have et ton kleenex ved hånden!

 

Jeg spiser PopRocks, og ser film. jeg er ikke rigtig træt, synes jeg...

Tags:

Kommentarer til helt tom.

  • suanne85

    Det er jeg ked af at høre:O( Må være hårdt når det lige har hået godt i en måneds tid.
    Måske fordi følelserne ik kommer ud nu er måske fordi at du har haft det på fornemmelsen at det ik ku gå, og at du lige skal opfatte at det er sket? Men det er i hvert fald sundt at komme ud med og for Emilies skyld:O)
    Er ik sjovt sådan noget, føler virkelig med dig, og håber at det er det rigtige i har valgt og at i kan få det til at køre godt nu uden forhold, selvom det er hårdt.

    Gi dig tid til at komme dig over det, Emilie skal nok forstå hvis du ligepludselig bryder sammen, så bare ud med det :O) Og husk herinde er vi altid til at lytte og trøste så du skriver bare løs :O)

    Kæmpe knusser herfra:O) Og Emil gir et kys på kinden til dig :O)

  • AnneGry

    Øv. Måske tomheden også skyldes, at sorgen måske lidt er blandet med en form for lettelse, hvis forholdet i perioder har været lidt svært? Og så ændrer man måske og følelsesmønster, når man har fået en lille, som man skal hænge sammen for. Du er sgu sej, at du tager Nikolaj så oppefra og ned og accepterer det han siger. Jeg kan forestille mig, du er blevet vant til at sluge mange kameler sammen med ham. Måske er det også derfor, det er svært for dig at få reageret ordentligt nu, måske skal der lige hul på bylden. Hvem ved. Det er i hvert fald sejt gået af dig, at du holder sammen på dig selv, selv om du er ved at gå i stykker. Og skulle du gå lidt i stykker, så er det også helt på sin plads, og så håber jeg du har nogen, som kan holde om dig og lytte til dig i timevis, når alting kommer op til overfladen. Jeg sender dig al varme og omsorg til kampen herfra.

  • Kimmie

    jeg er ikke lettet. det meste af min verden er ramlet helt sammen tror jeg. Jeg er sådan lidt ligesom Bree fra Desperate Housewives lige nu tror jeg; "er ham jeg elsker gået fra mig? så gør jeg hovedrent og bager boller!" - jeg bager når jeg er oprørt i øvrigt.

    Sms'ede kort med nikolaj i går aftes. fik helt dårlig samvittighed, fordi han sad og var enormt tæt på at græde, og det var jeg slet, slet ikke!

    der er ingen problemer mht at bo hos hans mor; hun er på min side, så at sige :)

  • Sasjar

    Det er jeg ked af at hører Kimmie. Det er ikke nemt at deale med de følelser (eller mangel på samme), mens man skal tage sig af sin lille pige! Jeg håber du kan finde den stærke kimmie frem, og komme så godt ud af det som muligt!

    Og når det hele så kommer væltende.... Så giv dig tid til at tude og bande hele verden væk, for så kommer der et tidspunkt hvor man ligesom ikke kan græde mere. Sådan har jeg det i hvertfald!

    Take care!!!!

  • Vutborg

    Jeg synes, ligesom de andre der skriver her, at du er super sej, at du sådan kan tacle ham så flot! Kan godt forstå du har brug for at fortælle ham at han skal være helt sikker, og ikke bare kan komme tilbage om 14 dage når han har skiftet mening. Dejligt for dig, at det ikke er et problem med boligforholdene.

    Reaktionen skal nok komme på et tidspunkt. Det er måske også bare svært for dig at forstå det er helt slut, når I nu har været så mange gange frem og tilbage? Jeg håber i hvert fald også det bedste i hele verden for dig og lille Emilie, og håber du har en skulder at støtte dig op af når det bliver for svært!

    Stort knus fra Iben

  • CBN

    Hej søs..

    Ved sku ikke rigtig hvad jeg skal sige. Er trist og høre men det er "måske" ok det sker nu.

    Din skønne pige forstår heldigvis ikke noget af det her. Måske kommer hun til og mærke lidt flere krammere og kys, men det er kun godt for jer begge. Fedt og høre din "svigermor" støtter dig i stedet for og vende dig  ryggen. Hvad siger vores egen mor?

    Håber hun støtter dig også.

    Kram store søs

  • Kimmie

    åh, tak for alle jeres søde opmuntringer!

     

    Søs, mor er heldigvis ved at komme rigtig meget ovenpå igen! Hun har til og med haft en kæreste! Dog kun en uges tid, men det tyder da klart på at hun ligesom er kommet videre i livet! (han hed Børge (minus!) havde 3 hunde (stort plus!) og han kørte Mercedes (MEGET stort plus!) ;) men hun synes nu alligevel at hun mest havde lyst til at være sig selv og sine kæledyr i noget tid endnu ;) hendes eks - som ikke kan nævnes ved navn mere, da han synes jeg 'hænger ham ud' - skal i øvrigt spjælde den i 8 måneder :D og han er blevet hylet ud af hjemmeværnet :D

  • lion

    Jeg sidder her og får hel ondt af det på dine vegne. Men som du skriver føler du dig bare tom, men desværre kommer der hul på bylden, og alle følelserne kommer frem. Det tager nemlig mig selv lang tid at græde og blive ked af det over noget.

    Det lyder til at du klare dig godt med Emilie og at svigermor bakker dig op, det er da fedt.

    Men vi her alle for dig, så skriv bare hvad du føler og kom ud med det om det er godt eller skidt.

    Lyder godt at din mor har fået det bedre 

Du skal være tilmeldt Navlestreng.dk og logget ind for at kommentere indlægget. Tilmeld