sproglig udvikling eller hvad?
Min søn Alfred på 3 1/2 år bander, siger grimme ting, siger mærkelige ting, siger sjove ting... Ting som en dreng på hans alder skal sige...
Spørgsmålet er bare hvordan dælen jeg som forældre skal takle det... Vi har prøvet flere forskellige taktikker, men det virker næsten somom han altid har halm i ørene, hvis vi på den ene eller anden måde kommenterer det han siger, - og hvis vi forsøger os med at ignorer hans tale, så bliver det gentaget i en uendelighed!
Vi har dog fundet ud af at han ikke altid helt ved og forstår hvad han siger: "Jeg flytter hjemmefra" er en ret brugt sætning, når han har lavet ballade og vi siger fra. Han har sågar en aften taget hans flyverdragt på og råbt "Nu flytter jeg til København"... Så satte jeg mig ned og spurgte ham om han vidste hvad det betød ? Nej svarede han dertil... Nu ved han at man først kan flytte hjemmefra når man er 18 år, og der er godt nok længe til.
Eller hvad med denne: "Du har ødelagt mit liv" efter endnu en omgang ballade... Hmmm... han ser altså ikke dårlige TV-serier herhjemme, så hvor mon den kom fra...
Også er det alle bandeordene... dumme, for helvede osv... Ved at ignorere dem, tror han at det er okay, og hvis vi siger stop til ham, - fortsætter han blot.
Det er sikkert alderens charme, men hold da op det er træls at høre på i længden. Så gode råd modtages gerne!!!
Kommentarer til sproglig udvikling eller hvad?
-
- Mona
- 19. feb. 2008, 0:04
Sikke da en kløgtig lille ung fyr - det er da helt fantastisk som han kan bruge de dersens vendinger i rette forbindelse, uden at vide, hvad det indebærer. Jeg er der ikke helt selv endnu, har et år til gode, selvom jeg godt kan mærke at den berømmelige selvstændighed er begyndt at sætte ind hos min dreng.
Så jeg kan desværre ikke komme med nogen erfaringsråd, blot konstatere ud fra det, du skriver, at det er super med al den tålmodighed - I imødekommer virkelig jeres dreng og åbner op for dialog. Så jeg tror på, at I gør det helt rigtige! Lykke til!;-) -
- Tinefebruar
- 19. feb. 2008, 10:27
"Duer ikke min mor/far mere", "Du er ikke min ven" og andet lignende er det vi hører fra vores dreng på somme alder. Jeg regner med, at det er noget han har fra børnehaven. Vi snakker med ham om, at vi bliver kede af det, når han siger sådan. Jeg anser det for at være harmløst og en del af hans løsrivelse fra os.
Han er dog en dag kommet hjem og har sagt noget der ligner "du har ødelagt mit liv." Jeg tror det er en sætning et barn har hørt hjemme og taget med ind i deres far-mor-og-børn-leg. Den slags voksne udtryk synes jeg ikke hører hjemme i børneverdenen, og jeg forklarer, at jeg ikke vil høre det. Men det gør mig også meget opmærksom på, hvad vi selv går og siger.
-
- christina34
- 19. feb. 2008, 15:12
Ja hvad man selv går og siger... det er rigtigt... Vi er blevet meget opmærksomme på at vi faktisk også kommer til at bande en del indimellem, - og de er jo som små kopimaskiner... Jeg har også en typisk begyndersætning, når jeg siger nu er det nok til Alfred... nemlig: "Unge mand, så stopper du"... og hvad gør Alfred... "Unge dame... nu holder du mor"... Uhhh jeg ender oppe i det røde felt, - men har efterhånden lært lade være med at reagere... Det er jo p... provokerende, men jeg trøster mig med at han ikke aner at han er provokerende... endnu :)
-
- pigepadden
- 21. feb. 2008, 11:42
Kender det alt for godt! Min Noah på 3½ bruger også jævnligt sådanne vendinger og det er til at få kuk af!! Men det handler om at forsætte med at sige stop, mindst 1000 gange! Min datter på 5 år havde det samme og indimellem bryder det da stadigvæk løs men hun er ved at have forstået hvad man kan tilllade sig og ikke tillade sig at sige. Det har også hjulpet at forklare hende hvad ordene rent faktisk betød. Hun brugte rigtig meget ord som kælling og fuck og sådan men efter at have fået forklaret betydningen af disse ord har det ligesom sat en dæmper på brugen af dem.