Navlestreng

Har en søn på knap 5 år (han fylder i september) og han vil bare ikke hører efter... 

Kan ikke have ham med nogen steder fordi han bestemt ikke vil være sød og opføre sig pænt. Laver en masse ballade, skriger og skråler sådan at man ikke kan holde ham ud.  Og folk bliver sure på ham.

Kan ikke lave andet end at skælde ud fra morgen til aften. Selv om man siger til sig selv hver eneste dag at nu er det slut med at skælde ud hele tiden!

Jeg ved snart ikke hvad vi skal... Det er virkelig hårdt og jeg føler mig som en rigtig dårlig mor. Ja vi føler os som dårlige forældre.

I børnehaven er han rigtig sød og rar men balladen er der lige så snart han bliver hentet.

Det er bare kørt så meget af spor at han er ligeglad når vi siger noget til ham...

 HJÆLP!!!

Kan det desværre ikke komme med gode råd, for er faktisk i samme båd som Jer .

Har en datter på 5 år. Vi bruger også rigtig meget energi på at skælde ud, diskutere og gentage os selv. Hun er meget utilfreds herhjemme og ingen kan gøre noget godt nok for/med hende. Hvis ikke tingene går som hun vil, begynder hun at græde

- Så har også brug for råd....

jeg har været i samme problem.. liam er dog kun 4. 

vi blev enige at han har 3 chancer. og hører han ikke efter så kommer han inten i seng. ( kun hvis det er om aften)

ellers tar vi han ynglings legetøj. til han siger undskyld og opfører sig ordenligt. det har hjulpet en del..

Det er svært at komme med konkrete råd, når du ikke nævner nogle specifikke situationer. MEN i hvert fald er situationer ude ikke stedet at opdrage – det ør du meget nemmere hjemme. Det du oplever, er nok noget, langt de fleste forældre har oplevet – at ens barn er sød og rar i institutionen eller hos bedsteforældre, men når så forældrene er der/kommer er det noget helt andet. De kender os jo (desværre) rigtigt godt og ved, hvor langt de kan trække den. Og måske er det netop det, han prøver at finde ud af – hvor er jeres grænser som forældre.

Som sagt kan det værre meget svært at være konkret, når du ikke er det i din beskrivelse, men der er meget 'visdom' i rådet: 'Ignorer dårlig opførsel - ros/beløn den gode', selv om det kan være en prøvelse. Men børn reagerer lige som os andre meget bedre på positive tilkendegivelser for de ting, der formår at gøre godt, i stedet for negative for det, de ikke formår.

Derudover kan du jo prøve dig frem med 'time-out', hvor du fjerner barnet fra jer andre, hvis det ikke opfører sig ordentligt, men det skal være en sidste mulighed. 3 chancer er fint, og hvis han stadig nægter, så bliver det til en tur på værelset – ikke 'i seng' da det hurtigt kan gøre, at han kobler soveoplevelsen med noget skidt/en afstraffelse.

Jeg har selv meget held med blot at tælle til 3. 'Nu tæller jeg til tre, og hvis jeg når til 3, må du gå ind på værelset/slukker jeg fjernsynet osv., osv. ' Af uransagelige årsager har det en enorm effekt, så jeg i dag ikke skal gøre andet end at begynde at tælle: '1 - 2 -', og jeg når stort set aldrig til 3 mere og behøver som sagt ikke gøre andet end at tælle. Jeg har observeret andre forældre, der bruger samme metode og også har succes med det.

Du må jo prøve dig frem og se, hvad der virker for jer og jeres søn. Held og lykke med det.

Knus Charlotte

Jeg er ikke til ignorer dårlig opførsel/ros den gode. Det kan godt være det virker.. Men.. Det er ikke godt for barnets selvværd og udvikling og time outs er kun for den voksne!!

Det du skal igang med er at følge og benævne dit barns initiativer! Barnet viser initiativer på 4 måder: 1; den følelse barnet viser. 2; det barnet ser på. 3; det barnet siger. 4; det barnet gør. Sagt på en anden måde, du skal kommentere dit barns gode adfærd. Og sætte ord på dig selv. Hvad du laver, hvad du føler.

Ved at du sætter ord på dit barn, så giver du ham selv registrering og indre styring. Evnen til at tage de rigtige valg og god opførsel.

Man skal undgå at have fokus på negativ adfærd. Sig stop! og så fortæl, hvad du vil have dit barn til at gøre. "Jeg vil gerne ha'..." "Du skal rejse dig op, for vi går hjem nu" "Du skal lade være med at slå" 

Det vil føles forkert i starten at kommentere på alt. Men du vil hurtig opleve, at dit barn stopper op og samarbejder! Og når han gør noget som du gerne vil have, så sig det. "Godt du kommer når jeg kalder" Ikke overdrive rose, men fortælle at du bifalder han gør som du vil ha' ham til. Det vil føre til at han vil fortsætte med den gode opførsel.

Alle vil komme til at skælde ud.. Og det kan være berigtiget. Det er bare vigtigt at man møder sit barn anerkendende det meste af tiden.Der er nemlig ingen læring i skæld ud!

Det er så mig som er anonym.. :)

Hej....

Nu har jeg ikke barn i den alder men tror måske jeg har et godt råd alligevel......

For kort tid siden så jeg en psykolog i fjernsynet som snakkede om børn der ikke ville være "søde"

Hun sagde at det var en god ide at have et sted hvor man kunne køle af.... min søn er 2½ og jeg har en lillle bænk han kan sætte sig ud på måske 2 min hvis han ikke er sød...... nogle dage behøber jeg bare at spørge "skal du ud på bænken" og andre dage får han lov at sidde der til han selv siger han er sød nu...... For mig har det virket.....

Så en anden ting.... og ved godt det er svært når man er i jeres sted..... men hun sagde at det er UFATTELIG vigtig at huske at rose ens børn når de laver noget gode... fek.s sidder og tegner lige så sødt, hjælper med at rydde på bordet, generelt bare er søde..... ros ros ros....

Tit og mange gange når man er frustreret så farer man op over de dårlige tine og ser ikke de gode, man se om i kan huske det....

Håber det kan bruges..

knus herfra

Hej

Det er ikke sjovt at være i din situation, du føler dig afmagtede og værst af alt tvivler på din rolle som forældre - er jeg god nok. Ja du er. Men din dreng er bare ude og prøve grænser, din afmagt aflæser han hurtigt. Jeg kender ikke din 'historie' men jeg tror at alle oplever deres børn ikke 'hører' efter på et tidspunkt. Jeg læste de anbefalet råd med timeout - gå ikke den vej. Jeg har også set de programmer, hvor de opfordrer til timeout. Psykologisk er det ikke forsvarligt at timeout dit barn. Prøv at se sådan her på det. Dit barn hører ikke efter, eller gør noget du ikke vil have. Du skælder ud, han hører satdig ikke efter, så sætter du ham ind på værslet eller et andet sted til timeout. Jeg kan gætte på at han vil blive ked af det.Når et barn er ked af det har det brug for nærhed og din kontakt. Ved en timeout bliver han udelukket. Det er altså en hård straf i den alder. En straf han ikke vil forstå. Ja han lærer nok at hører efter jer, men er det fordi han gerne vil, eller fordi han er bange for at miste jeres nærhed?

Hvis du alligevel vælger timeout løsningen, så husk timeout kun så mange minutter han er gammel. Er din dreng 5 år, så må du højest timeout i 5 min.

 Hvad gør man så, man skal finde en løsning, samtale og forståelse er en god løsning. Lav en 'kontakt' - en aftale, I begge er enige om. En aftale kunne fx. være at han skal høre efter, og når i fx. tæller til tre. 1.2.3. så er det stop, bryder han aftalen, så mister han computertid. fx. inddrages hans DS´er i et par dage. Vær altid konskvens og hold aftalen, selv om han plager og beder nok så sukkersødt. På den måde lærer han at I mener, hvad I siger. Det er en straf på noget materielt. Husk at være sød og tale med ham, om hvorfor er det han får denne straf. Husk i aftalen er det lige så vigtigt at have besluttet en belønning, når han holder aftalen, og stopper. Måske mere computertid, en særlig ting I godt kan li at lave sammen. Det vil tage lidt tid, før han kommer ind i en god rytme med denne aftale, men det skal nok virke. Og ja, det bedste råd de andre er kommet med, ros, ros ham for alt i verden når han gør det rigtigt, så han mærker en forskel. Børn elsker deres forældres kontakt - desværre gør de sig også tjent med negativt - bare de får skabt en kontakt.

Venlig hilsen

Emmasverden.dk