Navlestreng

Min skønne datter på 3 år, startede i børnehave tilbage i september og det gik super godt, ikke mindst fordi hun kendte et par stykker i forvejen.

Her efter nytår startede der så en ny dreng på 3 år, og siden kommer hun næsten altid hjem med kradse mærker i ansigtet. 4 ud af 5 dage er det galt. Problemet er at hun er meget god af sig, han kan kradse hende, bide slå og alligevel går der kun 5 min før hun vil lege med ham igen. Jeg er godt klar over at det i bund og grund ikke er drengens skyld, jeg har mødt forældrene Men burde børnehaven ikke gribe ind?

Det er svært for mig, at nævne det, fordi hun går på en stue,hvor min mands faster er pædagog

Jeg har talt med min datter om at holde en pause i deres "ægteskabsligene" forhold, men drengen vil åbenbart helst lege med hende, og han står da også på spring når jeg kommer og aflevere hende.

Hun er pige med stort P, leger med dukker, pynter sig, perler og musik, men hun foretrækker ofte at lege med drengene. Hun siger at han er dum osv, men hun vil gerne lege med ham, så jeg er jo også bange for at ødelægge noget for hende, men noget skal der helt sikkert gøres, for nu har det stået på siden jul. Hvad gør jeg?

Hmmm,- jeg bliver helt ked af det på din datters vegne. Det lyder ikke rart, at hun får en så hårdhændet behandling af sin "kammerat".

Jeg undrer mig en del over, at børnehaven tilsyneladende ikke griber ind,- for drengens adfærd er på ingen måde acceptabel.

Jeg mener, at hvis børnenes indbyrdes relationer tager en uheldig drejning i børnehaven, er det vigtigt, at de voksne hjælper dem med at etablere og udvikle gode relationer. Man kan ikke forvente, at børnene selv kan overskue dette i denne alder.

Jeg synes, at du skal tage en snak med børnehaven, selvom jeg godt kan forstå at det kan blive lidt svært, når der er familie, der arbejder som pædagog på stuen.

Men det er bare så vigtigt, at de bliver opmærksom på problemet (hvis de ikke allerede er det) og sætte en pædagogisk indsats igang.

Min umiddelbare tanke er, at: Drengen har brug for hjælp, støtte og vejledning fra de voksnes side til at regulere følelser og give udtryk for disse på en socialt acceptabel måde, lære sociale normer og tage hensyn til og behandle andre på en god måde. (og det kan være svært, når man er i børnehavealderen. Det er det man er i fuld gang med at lære,- blandt andet!)

Og hvordan kan han så lære det: Ja, jeg kender jo ikke drengen, men måske har han brug for en voksen, der kan; Rumme og anerkende hans følelser og sætte ord på hans følelser, når han bliver vred/ked af det/rasende.... og SAMTIDIGT fortælle ham, at det ikke er OK at slå, sparke, bide, kradse ... at de andre børn bliver kede af det, når han gør sådan noget (så han lærer at forstå egne og ANDRES følelser)...

Jeg vil også lige tilføje, at jeg godt ved at konflikter er en del af børnelivet, men det er bare så vigtigt at der er nogle voksne der kan hjælpe, når den svære øvelse at være sammen og tilpasse sig går i hårdknude for børnene. Det er jo også med at får brudt den onde cirkel,- så han ikke får rollen som ham "den onde"...

...Men tilbage til din datter: En umiddelbar tanke er, at måske kunne pædagogerne hjælpe din datter med at indgå i andre legerelationer engang i mellem. Måske er der nogle piger på hendes alder, der interesserer sig for det samme som hende,- men de har bare ikke fået øjnene op for hinanden endnu !?

...Du kan også hjælpe legerelationer på vej ved at invitere legekammerater med hjem...

Uh,- det blev en lang smøre ... Håber at du kan finde hoved og hale i det,- og måske bruge lidt af mine tanker videre.

Held og lykke med det,- og din skønne datter :-)

De bedste hilsner

Fibula

Jo det burde børnehaven helt klart....gribe ind altså. Men af så mange årsager kan det være at de ikke er OBS på situationen.

Vi har været i samme situation, bare med en pige og jeg kan love dig for at vi ikke accepterede at visse ting bare fik lov til at ske. Vi gjorde pædagoger og lederen opmærksomme på at det ville vi ikke finde os i. Vi viste at vi var virkelig gale og følte os krænkede på vores datters vegne.

Du kan ikke tage hensyn til, at der er realationer af nogen art der arbejder i børnehaven, det er din datters velbefindende der betyder noget.

Og børn kan godt være "tiltrukket" af hinanden selv om de til tider er hund og kat. Det har vi i hvert fald erfaret.

Det lyder virkelig til at drengen har brug for støtte til at gebærde sig uden brug af hårdhændede metoder og din datter har brug for at lære at sige fra. Og det er helt klart noget børnehaven skal tage sig af.

Du bliver nød til at snakke med dem.....selvom det kan være ubehageligt.

Jeg manede mig godt og grundig op  fredags og tog snakken med børnehaven. Faktisk mest fordi, at da jeg hentede hende, havde hun IGEN et langt rødt skabet mærke under det ene øje.

Jeg spurgte så om hvad de gjore ved denne irreterende situation, og pædagogen kunne så fortælle mig, at de gjore hvad de kunne for at holde dem lidt adskilt, men at de i børnehave havde fået en del nye børn på det sidste, og det havde frataget fokus fra min datter og "kammeraten".

De var udemærket klar over, at drengen var lidt hurtig på fingerne når de legede, men at de havde svær ved at stå over dem hele tiden.

Jeg sagde så også til dem, at jeg godt var klar over, at de begge var involveret, men at jeg synes det unfair at hun altid skulle gå rundt og se forrevet ud i hele ansigtet.....det eneste svar jeg fik til det var " Så er det da godt, at hun nu har en hel weekend til at hele op i"....... Tjaaa...så står man der, og føler ikke at man er kommet ret meget længere.

Jeg har så igen, talt med min datter om, at det er vigtig at hun ikke leger med ham, når han kradser, at hun går sin vej og leger med en anden. Hun har mange venner, men hun har svær ved at sige nej til denne dreng, fordi han altid vil lege med hende, og bliver ked af det, hvis hun siger nej.

Jeg har aldrig haft ligene problemer med de andre børn, hun virker simpelhen for god af sig, og det er jo egentlig godt nok, men det er bare vigtig, at hun får sagt tydelig fra overfor ham, men det er deleme svært for en 3-årig, også selvom hun er fremlig.