Navlestreng

Hej.

Jeg har en dejlig dreng på knap 4 år, som er meget glad for at lege og leger gerne med sig selv.

Jeg ved godt at han på nuværende tidspunkt ikke selv skal overskue at komme alt på sin rette plads, men synes at han burde være gammel nok til at rydde sit lego op når han er færdig med at lege.

Det kan sommetider lykkes at få ham til det med konkurrence om hvor hurtig han kan være og nogle gange er vi heldige at han gør det selv. Men er der andre der har nogle gode tips, så vi slipper for den sure tone, når der skal ryddes op.

Mvh. Junbarn

Hej,

Jeg har oss en datter på kanp 4 år og selvom vi lærte hende meget tidligt at hjælpe med at ryde så kniber det ret til med det. Tror måske stadig de er for små til det endnu sådan helt at forstå hvad det drejer sig. Men tænker osse at det er en god idé at de alligevel er med til og så på en sjov måde som du osse gør...

Læste engang en artikel med Mads Christensen om hans børn og han sagde at han ikke bad sine børn om at ryde hvis han alligevel selv endte med at gøre det. Så hellere gøre det fra starten selv end at give after for sine børn. Syntes selv det lød meget rigtigt og tager selv lige oprydningen hvis de er for trætte eller vi har travlt. Men ellers, jo så tror jeg den med at gøre oprydnigen til leg er bedst

Muser

Jeg plejer at gøre det for mine børn. Tit fordi de er for trætte når jeg kræver oprydning. Eten gør jeg det selv med lidt hjælp fra dem eller når jeg er alene hjemme. Så det er med at finde en mellem vej hvor alderen passer med de krav og forventninger man har til ens børn.

Mine børn er 5år, 2år og 9mdr. Og det er kun den store jeg delvis kræver oprydning fra. Tror det er op til hver enkel forælder og finde en grænse, hvor man siger nu skal du hjælpe med oprydningen. Det kommer helt og holdent an på hvordan ens barn er i personlighed.

Pia

Her er det så lige omvendt psykologi.. jeg har en søn på 4 år!! jeg har indført sådan at inde på hans værelse må han godt "bestemme alt"..

Men så har han jo ligesom fået den helt geniale ide at når han nu må bestemme derinde så skal der heller ikke ryddes op... ( og der kan til tider ligne en tæppe bombing af BAGDAD) så for ikke at få den hele store konflikt med ham siger jeg bare " jamen så kan du jo ikke invitere din bette kjæreste med hjem vel???? " også for jeg bare en blik der siger at hans mor er altså bare så træls at høre på...

Den virker som real for der bliver skisme ryddet pænt op, sgu er større problem når hans venner har været på besøg og de skal hjælpes ad med at få ryddet op!!!

( men min søn tørre selv støv af inde på hans værelse jeg skal så bare lige støvsuge for ham... selvom at han leger at hans lige selv gøre det..)

Min 5 årige kan ikke se noget formål med at rydde op. Han trives fint med at LEGO ligger spredt over hele stuen osv. Det er så her Haribo-pædagogikken (også kendt som belønnings-pædagogik) gør sit indtog i vores hverdag. Vi giver ham et formål med oprydningen, i form af en belønning.

 F.eks. "Du må hjælpe med at skrælle gulerødder til aftensmaden, når du har ryddet LEGO´en op." Eller "Der er frugt når der er ryddet op." Eller noget i den stil. En belønning har altså været svaret her i huset. Med tiden lbiver det forhåbentlig en god vane, at der skal ryddes op, inden han må se tegnefilm eller lege med naboens børn.

jeg så engang et engelsk program på TV.. tror det var Nanny eller sådan noget... men der var et søskende par som ikke gad at rydde op efter sig.

Nanny'en gjord det, at hvis børne ikke ryddet deres legetøj på plads, så blev legetøjet stoppet ned en sort sæk og gemt væk, evt. i kælderen eller på loftet hvor børnene ikke kunne få fat på det. legetøjetblev så gemt væk i et par dage, så børnene kunne lære at værdsætte deres legetøj. Mange børn nu om dage får og får og får.. de får så mange ting, at de til sids ikke lære at værdsætte det de har.

hvad er jere mening om det..