Forum-emne: mormor på ferie med kusiner og fætre

Børnehavebarnet (3-6 år) sponsoreres af:
Bedømt af 0 mødre
Skriv svar
Forfatter Besked
09/10/2010 13:52:35 Citér
msc
msc 1 indlæg og svar i forum

Hej

 

Er der nogle der har nogle gode råd til, hvordan vi takler følgende situation. Vi er en familie på 5 (3 børn 4, 2 og 1 år), der ofte er sammen med min søster og hendes familie (3 børn på 4, 2 og 1 år) samt med mormor. Min familie har ikke prøvet at være på ferie uden mormor og de sidste 5 ferier vi har været på, har min søster og hendes familie også været med. Dette betyder at specielt vores ældste forbinder ferie med mormor, kusiner og fætre mm. Nu er min søsters familie og mormor begyndt at rejse sammen flere gange om året, hvilket vi ikke har råd til at deltage i hver gang. Problemet er nu at vores ældste ikke kan forstå, hvorfor vi ikke skal med. Det knuser mit hjerte hver gang han kigger på mig og spørger hvorfor vi ikke skal med. Han har sågar spurgt hvad det er han har gjort siden han ikke skal med. Hvordan vender vi situationen til noget positivt og lærer ham at glædes over andres muligheder selv om vi ikke har de samme?