Forum-emne: Kære alle her på Navlestreng!

Præsentér dig selv sponsoreres af:
Bedømt af 0 mødre
Skriv svar
Forfatter Besked
08/01/2012 00:37:02 Citér
trismilla
trismilla 1 indlæg og svar i forum

Mit navn er Jeanette Myllerup. Jeg har en lille datter på 1½ år, der går i vuggestue i Augustenborg (på Als). Vuggestuen er helt perfekt, men jeg er led og ked af (og rigtig vred) over alle de besparelser, som kommunen (i mit tilfælde Sønderborg) udsætter vores børn for! Pr. 1. jan. valgte min kommune, at de ikke længere til tilbyde vuggestuebørn et "sundt måltid" ... Hvis vi fortsat ønsker det sunde måltid, så stiger taksten med over 4.000 kr. Jeg har ladet mig fortælle, at situationen er den samme i mange andre byer! Det skal vi simpelthen ikke finde os i!!!

Kommunerne fremmer social ulighed i sundhed, da langt fra alle forældre har råd til at betale den ekstra pris for et sundt måltid. 

Jeg mener, at vores børn har krav på en ligeværdig start på livet!! Og dermed også et godt og sundt frokostmåltid! Det står i Dagtilbudsloven! 

Kommunerne tager gladeligt bloktilskuddet, og i mit tilfælde er min datters frokostpenge gået i kommunekassen!!! Usmageligt!! Og hvorfor den store forskelsbehandling på vuggestuebørn og dagplejebørn (i min kommune er frokosten til dagplejebørn stadig inkluderet i taksten).

Jeg har derfor lavet Facebook-siden Kommuner fremmer social ulighed i sundhed, som jeg håber, at du vil gå ind på og "Synes godt om". Siden er helt ny, så der sker p.t. intet på den, men jeg håber, det ændrer sig! Skriv gerne indlæg, og fortæl, hvordan det er i din kommune. Kom også gerne med forslag til, hvordan kommunerne ellers kunne spare.

Mit håb er, at vi i samlet flok kan råbe politikerne op (både dem på Christiansborg og vores lokalpolitikere). Hvis vi ender med at være rigtigt mange på siden, så er der forhåbentligt også nogle medier, der vil lytte til vores sag!! Jeg forstår godt, at der skal spares, men jeg kan ikke acceptere, at det skal gå ud over børns sundhed!!

Jeg håber, at I vil være med til at sparke liv i siden, da vores børn ellers kommer til at betale prisen!!

Mange hilsner

Jeanette Myllerup



Tags: social ulighed, sundhed, vuggestue, Frokost, kommune, besparelser,