Navlestreng

...

Jeg har en bonussøn på 7 år. Han er præcis 11 mdr. ældre end min den ældste. Min exmand har en dreng på 8, der jo så er mine børns halvbror, men pt. har vi desværre ingen kontakt til ham.

Jeg føler langt fra det samme for mit bonusbarn, som for mine egne børn. For mig er det nu ikke så sært, for vi ser ham jo kun hver anden weekend, så det er begrænset hvor meget jeg kan nå at være med til at forme ham. Desuden var han forholdsvis stor da jeg lærte hans far at kende. Dengang var han 5½ år, og vant til at hans mor skiftede kæresten ud jævnligt. Selvom hun har været sammen med den samme længe, sidder det åbenbart ret dybt i ham, for han forventer stadig, at hans far skifter mig ud!  -Min kæreste har kun haft én kæreste ud over mig, siden han og moren gik fra hinanden da drengen var ca.2 år.

Jeg vil ikke sige at det har kørt på skinner, men der er heller ikke de store voldsomme konflikter.

 Chalina wrote:

Er der nogen herinde der har Bonus-/stedbørn?

Hvordan er jeres forhold til dem? Føler i det samme for dem som for jeres egne børn?

Var der nogle startvanskeligheder eller er det hele bare kørt på skinner?

Hvor gamle var de da i mødte dem?

Hmm tror egentlig bare gerne jeg ville høre lidt om hvordan andre får det til at fungere (eller ikke har kunnet få det til at fungere) og hvordan andre har det med deres bonusbørn. Gode som dårlige erfaringer....

-Sara...