Navlestreng

Hej.

Så skete det, at jeg blev skilt. Puha, det holdt hårdt. Men, det er den bedste og helt rigtige beslutning jeg har taget, tro mig. Min søn (på snart 13 mdr.) og jeg har fået vores eget sted at bo. Er stadig i samme by, som faderen. Kun så Mathias kunne forblive hos sin dagplejemor. Desværre sagde hun op 2 dage efter vi var flyttet - mega træls. Vi overlever jo nok, alligevel. Nu er det sådan, at Mathias har bopælspligt hos mig og er hjemme 10 dage og 4 dage hos sin far. Dette har kørt i et par måneder. Mathias har givet nogle voldsomme reaktioner når han er kommet hjem fra sin far. De første 3 dage græder, hvis jeg så meget som bare påtænker at flytte mig en meter fra ham. Han bider når jeg med glæde i stemmen (selvom det ikke helt er det jeg føler) fortæller ham, at han skal hjem til sin far. Endvidere er han blvet kontrol vejet, fordi jeg undrede mig over, hvorfor hans vægt svingede så meget. Har så fundet ud af, at han taber sig under samvær hos sin far. Vil dog hermed understrege, at jg ikke beskylder hans far for ikke at give ham mad. Men, det må være en reaktion, som jeg SKAL være opmærksom på. Ikke sandt??? X´en og jeg havde en aftale om, at INGEN andre end os forældre skulle passe Mathias. Nu mødte jeg ham så på hans motorcykel igår, og han herar Mathias på ferie. Det er bare ikke okay. Jeg ved også, at hans far stadig giver ham modermælkserstatning, trods det jeg både har sagt og skrevet til ham, at det må han ikke. Mathias er så stor en dreng nu, og han vil ikke få nok næring fra modermælken. Hmmm.... Nogen i min familie siger jeg er en pylre-mor / høne-mor. Er jeg uening i.... For jeg er kun opmærksom på disse ting, fordi jeg er bekymret for min søn, når jeg får reaktioner som ikke er "normale" og han taber sig. Det er da ganske almindelig omsorg og kærlighed for sit barn. Eller????

Har kontaktet Statsforvaltningen for at høre, hvad jeg skal og bør gøre i denne situation. X´en og jeg har selv lavet det samvær der kører nu, og var også enige om, at det skulle ændres, hvis der skete ændringer med Mathias. Det vil han ikke. Så den eneste udvej for mig er at gå gennem Statsforvaltningen, og få dem til at fastlægge samværet. Jeg snakkede med en mand, som med det samme sagde, at det var alt for langt et samvær for så lille et barn. Han bad mig skrive et brev til Statsforvaltningen, hvori jeg beder om fastsættelse af samvær, samt et forslag til, hvordan jeg kunne forestille mig, hvad der for en periode ville være bedst for Mathias. Når Mathias så skal til sin far igen, så skal jeg fortælle faderen at samværet er ændret indtil der ligger en afgørelse. Nu har jeg gjort noget, og ikke lænt mig tilbage. Jeg vil på ingen måde forhindre vores søn i at se sin far, overhovedet. Mathias er stadig så lille at han ikke rigtig kan takle/forstå de ændringer der sker - ihvertfald havd de kloge mennesker siger.

Er det forkert det jeg gør eller det helt rigtige? Er jeg virkelig en pylre-mor? Jeg føler i hjertet, at det er helt rigtigt af mig at reagere, som jeg gør...og alligevel er jeg i tvivl.

Håber I derude kan give mig gode råd og give mig svar på mine spørgsmål. På forhånd tak.

 Knus Maria

Kære Maria

Jeg synes det er stærkt, at du har grebet ind og taget en beslutning. Og ja, gu´ fanden er du en pylremor, men det er da supervigtigt, at du pylrer lige netop nu, for det er jo udelukkende fordi, du vil din søn det allerbedste, har jeg ret?!

Jeg synes under ingen omstændigheder det kan være anderledes, når han nu bryder jeres aftaler. Det kan lyde småligt, da det jo "bare" er "småting", men jeres barn trives jo åbenlyst ikke og du har håndgribeligt bevis for, at han taber sig i det forholdvist korte tidsrum faren har ansvaret for ham! Det er jo helt ude i hampen!

Jeg kan slet ikke forstå, at farmand ikke allerede nu er oppe i det røde felt og og knokler røven ud af bukserne for, at lillen får så let og gnidningsløs en overgang, som det overhovedet kan lade sig gøre. En skilsmisse er sgu aldrig sjov, men den er i dén grad præget af det arbejde parterne lægger i den. Dels for dem selv og det fremtidige "samarbejde", men da især også mht børnene, der er berørt af den nye hverdag og store omvæltning! Så må man da ku´overskue at ofre sin motorcykel-tur, bare til tingene er oppe at køre igen!! (Der er SLET ikke udråbstegn nok endnu!!!)

Og jeg tvivler slet ikke på, at du prioriterer højt, at faren også skal ha´tid med sin søn, men måske sku´du overveje om du sætter det højere end han? Ikke, at han ikke gider sin dreng, men mænd skal sgu tit bruge noget tid på, at være drengerøv & single igen inden hverdagen vender tilbage..Du gør 100% det rigtige når du sørger for, at din søn har trygge, faste rammer med Mor, og så kan han altid få "sjov og ballade - weekender" med Far, når de to er klar til det!

Jeg håber, at du får trumfet igennem, at du skal´ha´noget mere tid med din søn, for det lyder som om han (og du, for den sags skyld) virkelig har brug for den.

Bare det snart går i orden for jer!

Tanker herfra

Sine

Jeg synes ikke, at du er en hønemor! En del af det at være mor er jo at reagere ved tegn til mistrivsel - som f eks når han taber sig osv. Det ville være forkert om du ikke reagerede.

Jeg tror også, du har gjort det fornuftige, når du har kontaktet Statsforvaltningen. Jeg tror, en officiel og formel aftale er vanskeligere at overse/ignorere/manipulere, og det kan nok være en fordel for alle parter. Så ved man, hvad man selv og den anden har at holde sig til, og drengen slipper en usikker situation mellem forældrene. De har også meget erfaring at bygge på, når det gælder den slags aftaler.

Jeg vil bare ønske dig lykke til med det hele. Jeg synes, du er stærk!

Varmeste hilsner fra Cissdur

nu er jeg meget i mord at holde børn fra sin far,. men som de du siger det synes jeg det lyder som den helt rigtige beslutning for jer. synes det lyder underlig han taber sig. ville jeg nok os tjekke op på. men kart han får jo intet ud af mme mere. han skal ha noget ordenlig mælk...

noget andet er at jeg tror han regere kraftigt på at han er van til i bor sammen og nu skal nøjes med 1 af gangen... tror det er helt naturligt at de regere sådan.. han skal jo finde ud af hvordan det så skal fungere...

men synes ikke du kan blande dig i hva din eks laver mens han har jeres søn---  det er hans sag ikke din.. og forstå godt han har lyst til at tage en tur på mc...  jeres søn hygger sig vel med bedsteforældrene.

camilla

Hej.

Tak for jeres svar. Det lettede mit hjerte. Som jeg selv skrev, så er jeg ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Om ikke andet så for en periode, så Mathias kan vænne sig til overgangen/ændringen i hans dagligdag. Hans far har jo aldrig rigtig deltaget i noget som helst omkring Mathias, før nu. Derfor er jeg endnu mere opmærksom. Skal jeg være, for jeg kender x´en eftersom vi har levet sammen i 7 år. Eller det troede jeg.... Men, skilsmissen fik sider frem i ham, som chokerede mig gevaldigt.

Efter snakken med ham på Statsforvaltningen, som med garanti har siddet med en lignede sag, gav mig nogle gode råd og sagde også, at jeg som mor var nødt til at reagere på hans vægttab og reaktioner efter samvær. Det ser man tit ved skilsmissebørn. Da Mathias stadig er meget lille, så vurderede han, at længden af samvær er for lang - for mange dage i et stræk. Så hellere kortere samvær flere gange på en uge.

Nej, jeg ved godt jeg ikke skal blande mig i, hvad han laver. En aftale er en aftale, og det var noget vi begge var enige om, så derfor skuffer det mig, at han bryder aftalen.

Jeg håber da, at x´en vil kunne se, at det er det helt rigtige for Mathias lige nu. Forventer det skal ændres, når Mathias er blevet mere moden. Håber da inderligt på, at Statsforvaltningen kan give os, som forældre en masse gode råd. For x´en og jeg imellem, det fungerer bare ikke. Hvad havde han selv forventet, når han lyver omkring skilsmissen og siger til alle, at jeg er en dårlig mor? (Vi bor i en lille by, hvor alle kender alle) Begriber ikke, hvad det er han forventer??? Giver ham et skulderklap og har ondt af ham???! NÆH NEJ. Han er selv skyld i vi ikke længere er sammen. Pisser mig af, når han ikke siger sandheden. Han må jo tro på, at det gavner hans sag. Tvivler jeg sgu på....

ÅRH ARGHHHH. . . Trængte lige til at komme af med det c",)

 Knus Maria

Så er det godt du kan læsse af hér:)

Jeg kan ikke se, at du IKKE sku´blande dig! I to har lavet en aftale som forældre og hvorfor sku´dét ikke overholdes?

Derudover kan du selvfølgelig ikke blande dig hans gøren og laden, eller omvendt for den sags skyld, men I er jo ligesom nødt til at samarbejde lige nu for, at Jeres dreng skal komme helskindet igennem...

Når din X demonstrérer ved f.eks. at overlade ham til nogen andre, netop når I har lavet en klar aftale om at I, og kun I, sku´ta´hånd om ham i en svær tid, så synes jeg han skyder sig selv i foden. Så har han ligesom sagt på forhånd, at han ikke er interesseret i at samarbejde..og hvor er det skidetarveligt!

Prøv at holde dig positiv..

Sine

Vil ikke skrive ret meget. Fordi de skønne mødre der allerede har skrevet har sagt det så godt. Men jeg vil sige at hvis en mor har en uro i maven omkring sit bare skal hun ALTID ageer på det. Det viser sig i 99% af tilfældene at være rigtigt. Din søn har dig til at passe på ham og kun dig. Kæmp for ham!!

Ja!! Du er en pylder mor og en høne mor...vær stolt af det!! Det er jeg!!

Kristine

Endnu en gang tak for jeres meninger, holdninger og kommentarer. Faderen er gjort opmærksom på, at statsforvaltningen er kontaktet. Flippede han selvfølgelig ud over. Han kom med en masse forslag, og kunne det ikke blive, som han ville, så skulle jeg bare ikke forvente fleksibilitet fra hans side, hvilket der absolut intet har været noget af- ALDRIG. Jeg ved i mit hjerte, at det er det helt rigtige for Mathias lige nu.

Knus Maria