Forum-emne: søger mødre til interview
| Forfatter | Besked |
| 11/04/2010 20:34:32 |
Citér
Overskrift
søger mødre til interview
|
|---|---|
|
jofrid 1 indlæg og svar i forum |
Kære Mødre.
Mit navn er Jofrid Regitzesdatter jeg er antropologistuderende på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Jeg er i gang med at skrive speciale, den sidste store opgave på mit studie. Mit speciale handler om hvordan mødre oplever det at være mor fysisk. Det betyder at jeg undersøger hvordan mødre udtrykker forholdet til deres børn fysisk, samt hvordan mødre oplever deres krop efter de har fået barn/børn.
Til at undersøge dette, søger jeg alle mulige slags mødre, til at fortælle mig om deres oplevelser i interview. Jeg søger derfor mødre med barn/børn i alderen 1-5 år, som bor i Københavnsområdet.
Interviewet foregår sådan at jeg besøger moren hjemme, og snakker lidt om hvordan hendes hverdag ser ud, og følger hende mens hun laver praktiske opgaver (madlavning, vasketøj osv.) og passer børn. Det tager ca 2-3 timer.
Dagen et par dage efter kommer jeg så igen, og foretager et interview. Interviewet bliver optaget på bånd, så jeg senere kan udskrive det. Det tager ca. 1 time og skal foregå uden børnene er til stede, af hensyn til koncentration og lydkvaliteten på optagelsen.
Alle der deltager i interviewene er garanteret fuld anonymitet, og jeg skifter i specialet morens navn ud med et dæknavn, så man ikke bliver genkendt. Specialet kommer til at stå på DPUs bibliotek, hvor man efterfølgende kan låne det, ligesom alle er velkomne til at få den udskrevne version af deres interview hvis jeg vælger at bruge det i specialet.
Så hvorfor skal man deltage i sådan et interview? Som forskere, søger vi altid så mange at interviewe som muligt, fordi jo flere forskellige menneskers oplevelser vi kan inkludere, jo mere nuancerede og præcise bliver vores resultater. Derfor bliver den forskning deres foretages omkring mødre bedre af at så mange som muligt deltager. Desuden er interview en sjov måde at opdage nye ting om sig selv, og få lov til at reflektere lidt over egne holdninger.
Jeg er selv mor, og ved hvor travlt man har i hverdagen, derfor er jeg helt parat til at lægge interviewet hvor det passer bedst ind i jeres families hverdag.
Jeg håber der er nogle af jer der har lyst til at deltage. Hvis i har spørgsmål om interviewet eller om mig, eller har i lyst til at blive interviewet, er i velkomne til at henvende jer på: regitzesdatter@gmail.com.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Med venlig hilsen.
Jofrid
Tags: hjælp til speciale, |