Det var en smuk onsdag morgen på Frederiksberg. Solen skinnede ind gennem vinduet i min lille hyggelige stue, hvor jeg sad med en kop dampende kaffe og min avis. Jeg havde netop fejret min 65 års fødselsdag i sidste uge med familie og venner, men der var én, som jeg savnede særligt meget. Mit kære barnebarn Bent, der bor i Jylland, kunne desværre ikke være med på selve dagen. Men han havde lovet, at han ville gøre noget særligt for mig.
Og ganske rigtigt, da klokken nærmede sig formiddag, ringede det på døren. Jeg skyndte mig hen og åbnede, og der stod en ung, venlig fyr med et stort smil og en buket blomster, som var så smuk, at jeg næsten ikke kunne tro mine egne øjne. “Godmorgen, frue,” sagde han. “Jeg har en levering fra Amager Blomster til dig.”
En sand symfoni
Jeg inviterede ham indenfor og tog forsigtigt imod buketten. Den var en sand symfoni af farver og dufte, med roser, liljer, tulipaner og mange andre skønne blomster, jeg ikke engang kendte navnene på. “Åh, hvor er den dog smuk,” sagde jeg med et stort smil. “Den må være fra Bent. Han er altid så betænksom.”
Budet nikkede og smilede endnu bredere. “Ja, frue. Din barnebarn bad os om at gøre noget særligt ud af buketten til din fødselsdag. Vi håber, du kan lide den.”
Jeg kunne ikke andet end at smile og takke ham mange gange. Da han gik, satte jeg buketten midt på mit spisebord, så jeg kunne nyde den hele dagen. Blomsterne lyste rummet op og fyldte det med en vidunderlig duft. Hver gang jeg kiggede på dem, mindede de mig om Bent og hans kærlighed.
Bent er en travl mand med arbejde og familie i Jylland, så vi ser ikke hinanden så ofte som vi gerne ville. Men hans hjerte er altid på rette sted, og han ved altid, hvordan han kan få mig til at føle mig elsket og værdsat, selv når vi er langt fra hinanden.
Buketten fra Amager Blomster var noget særligt. Jeg vidste, at Bent havde valgt dem med omhu, fordi de altid leverer de smukkeste og mest friske blomster. Det er ikke første gang, jeg har modtaget blomster fra dem, og hver gang er det en glæde. Deres blomsterarrangementer er kunstværker i sig selv, og de ved virkelig, hvordan man sammensætter en buket, der tager pusten fra en.
Et sødt bud
Men det var ikke kun buketten, der gjorde dagen speciel. Det var også den unge mand, der leverede den. Han var så venlig og imødekommende, og det er sjældent, man møder nogen, der virkelig går op i deres arbejde på den måde. Han fortalte mig lidt om sin dag og om, hvor meget han nød at levere blomster i København og sprede glæde. “Det er den bedste del af jobbet,” sagde han. “At se folks ansigter lyse op, når de får en buket blomster.”
Vi snakkede lidt om vejret og om Frederiksberg, og han nævnte, at han også boede i nærheden. “Det er en dejlig bydel,” sagde han. “Der er altid noget smukt at se på, og folk er så venlige.”
Blomsterne og minderne
Da han var gået, satte jeg mig tilbage i min lænestol med min kaffe og kiggede på buketten igen. Hver blomst i buketten fortalte sin egen lille historie, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på alle de gode minder, jeg har med Bent. Jeg huskede, da han var en lille dreng og besøgte mig hver sommer. Vi plejede at gå ture i parken, spise is og lave sjove aktiviteter sammen. Nu er han voksen, men vores bånd er stadig stærkt. Og sikke en fødselsdagsbuket, han har sendt mig!
Taknemmelighedens varme
Jeg tog min telefon og ringede til Bent for at takke ham. “Hej bedstemor,” sagde han, da han tog telefonen. “Fik du buketten?”
“Ja, det gjorde jeg, min kære,” svarede jeg. “Den er simpelthen fantastisk. Tusind tak, Bent. Du ved altid, hvordan du kan gøre mig glad.”
Han grinede. “Jeg er glad for, at du kan lide den. Jeg ville ønske, jeg kunne have været der på din fødselsdag, men jeg tænkte, at blomsterne kunne bringe lidt af min kærlighed til dig.”
“Det gjorde de helt sikkert,” sagde jeg. “Du er altid i mine tanker, og denne buket er en påmindelse om, hvor meget du betyder for mig.”
Vi snakkede lidt videre, og jeg fortalte ham om det søde bud, der havde leveret blomsterne. Bent lo og sagde, at han var glad for, at alt gik godt. Vi aftalte at ses snart, når hans kalender tillod det.
En dag med lys og farver
Dagen fortsatte med lys og farver fra blomsterne. Hver gang jeg gik forbi buketten, stoppede jeg op og beundrede den. Det er utroligt, hvor meget en enkel gestus som en buket blomster kan betyde. Den mindede mig om, at selvom vi måske er adskilt af afstand, er vi aldrig langt fra hinanden i hjertet.
Jeg satte mig ned for at skrive et lille kort til Bent. Jeg ville sikre mig, at han vidste, hvor meget hans gestus havde betydet for mig. “Kære Bent,” skrev jeg. “Tak for den smukke buket og for at tænke på mig. Du har gjort min dag lysere, og jeg er så taknemmelig for dig. Med kærlighed, Bedstemor.”
Jeg lagde kortet på bordet ved siden af buketten og følte en dyb følelse af tilfredshed. Livet på Frederiksberg var godt, og med børnebørn som Bent, følte jeg mig altid rig og velsignet.